Kvælstof i vandmiljøet: missionen lykkes – men fiskene dør

Vand, der løber igennem de overrislede kvælstofzoner bliver så iltfattigt, at det tager livet af laks og ørreder indenfor få minutter.

VAndløb         
                 
                 
                 
                 
                 
                 
    (Arkivfoto)
Rundt omkring i Danmark er man i færd med at oversvømme
marker og enge for at fjerne kvælstof fra vandmiljøet, og meget
tyder på, at kvælstofniveauet falder, når vandløbene overrisler
markerne. Men desværre er kvælstof er ikke det eneste, der
forsvinder fra vandet, når vandløbsvedligeholdelsen sættes i bero.
Ilten forsvinder også, og det har i Lindenborg Å bevirket, at man i
bestræbelsen på at begrænse kvælstofmængden, har udryddet fiskene.
Vand, der løber igennem de overrislede kvælstofzoner bliver så
iltfattigt, at det tager livet af laks og ørreder indenfor få
minutter.

Vandet i Lindenborg Å ved Rebild Bakker i Nordjylland var i
bestræbelserne på at fjerne kvælstof fra å-løbet blevet omdannet
til et indsatsområde, hvor man standsede grødeskæringen, så vand
fra åløbet kunne oversvømme de omkringliggende marker – og
operationen lykkedes til fulde. Vandet fra åen løb planmæssigt ind
over marker og enge, og umiddelbart var der tale om en succes – i
hvert fald hvis man udelukkende kiggede på Lindenborg Å´s indhold
af kvælstof, som ved tilløbet blev målt til 6 mg/l og efter
vådområdet til blot 2 mg/liter. EU´s grænseværdi for Total Nitrat i
vandløb er på 11,3 mg/l, hvilket også er grænseværdien for
drikkevand i EU.

I 2005 blev man i Nordjyllands Amtskommune imidlertid
opmærksomme på, at der var et foruroligende lavt ilt-indhold i
vandløbet, og man indgik derfor et samarbejde med Aalborg
Universitet, så man kunne få kortlagt, hvorfor ilten var forsvundet
fra Lindenborg Å. I 2005 blev der foretaget grundige undersøgelser
af, hvad der havde skabt iltsvind i åen, og i 2006 var Institut for
Kemi, Miljø og Bioteknologipå Aalborg Universitet klar med sin
konklusion i rapporten ” ANALYSE AF ILTPROBLEMERI LINDENBORG Å VED
GRAVLEV: Lindenborg Å´s gennemstrømning af engarealet bevirkede et
markant fald i iltkoncentrationen i åen, hvilket skyldtes et højt
iltforbrug på engen og i grøden i vandløbet.

Undersøgelsen konkluderede, at oversvømmede engområder fjerner
al ilt fra både åvandet, og fra det vand, som tilføres via bække og
dræn. Hvor iltindholdet i vandet på strækningen før det
oversvømmede areal var på 10 mg/l, så var det ved afløbet fra det
oversvømmede areal faldet helt ned til 2 mg ilt per liter. Til
sammenligning, så flygter ørreder fra vandet når det når et niveau
på 4 mg på liter – og falder det til 2 mg, så dør ørreder og laks,
ifølge de aalborgensiske forskere, i løbet af få minutter som følge
af iltsvind.

Grødeskæring førte ilten tilbage i vandløbet
Planternes store forbrug af ilt blev af holdet bag
rapporten set som den direkte årsag til iltsvindet i vandet, og de
konkluderede, at det udelukkende var “normale” ting som bundens og
planternes respiration, der forbrugte al ilt i vandet, hvor
ilt-niveauet om natten kunne nå helt ned på 0 mg per liter.

Den voksende mængde af grøde i vandløbet fik ifølge
undersøgelsen vandet til at sprede sig jævnt ind over de
tilstødende græsarealer, og hastigheden i vandets faldt drastisk,
så alt vand på strækningen stod stille.

For at finde en løsning på iltsvindet eksperimenterede man med
grødeskæringen i åen, og resultaterne viste med al tydelighed, at
når man fjernede grøden, så kom ilten igen, da grødeskæringen
medførte lavere vandstand og en hurtigere gennemstrømning i
vandløbene. Og en god gennemstrømningshastighed er ifølge Henrik
Carl, fiskespecialist ved Statens Naturhistoriske Museum, en
nødvendighed for at fiskearter som ørred og laks kan trives i et
vandløb.

“Når der er høj gennemstrømning i vandløb, så bliver mudder og
bundfald skyllet væk, så stenene bliver blotlagt, og sten på bunden
er nødvendige når laks og ørreder skal gyde,” siger Henrik Carl
til www.baeredygtigtlandbrug.dk.

Henrik Carl, der netop har udgivet bogen “Atlas over danske
ferskvandsfisk” mener ikke nødvendigvis fiskene helt forsvinder fra
et vandløb, når vandgennemstrømingen ændres, men det vil kun være
de mest hårdføre fiskearter, som vil kunne klare sig med lav
vandgennemstrømning, hævet vandstand og en bund bestående af blødt
sediment, hvilket typisk vil være konsekvenserne af at standse
vandløbsvedligeholdelsen i danske vandløb.

 

Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Hent hele rapporten
fra Lindenborg Å ved at klikke her.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen