Hvad skal vi bruge ålegræsværktøjet til?

Bæredygtigt Landbrug og en række forskere ser Klorofyl A som helt pålideligt til at dokumentere næringsstofbelastningen i de indre danske farvande.

Dobbeltkort 

Et af de store spørgsmål omkring vandplanerne er måleværktøjet
til opnåelse af god økologisk tilstand. Alle, med undtagelse af
Naturstyrelsen, mener at Ålegræsværktøjet er ubrugeligt. Efter 2015
skal der vælges et nyt måleværktøj. Allerede i 2008 var Klorofyl A
udviklet som stabilt og sikkert måleværktøj. Det blev dog ikke
anvendt trods stor international erfaring.

 Efter vores og andres erfaringer er Klorofyl A helt
pålideligt til at dokumentere næringsstofbelastningen i vore indre
farvande. Øverst til venstre er et satellitkort over sigtdybde (blå
op til 20 meter, rød ned til 0 meter). Til højre et kort over
klorofyl (blå lavest, rød højest). Kortet viser to ting klart. En
sammenhæng mellem sigtdybde og klorofyl. Dernæst viser kortene en
meget større sigtdybde i de indre danske farvande, end i de
omgivende. Hvem sagde næringsstofbelastning fra dansk landbrug?

Konklusioner baseret på uholdbart
ålegræsværktøj

I rapporten “Ålegræsværktøjet i vandplanerne” fra 2011 skriver
Naturstyrelsen, at udbredelsen af ålegræs ikke er vokset de seneste
20 år, og det til trods for, at kvælstofudledningen til de danske
farvande er mere end halveret i perioden. Ålegræs er altså, stik
imod Naturstyrelsens forventninger, ikke en effektiv indikator for
kvælstofs indflydelse på vandmiljøet, da tesen har været, at man
ved at sænke udledningen af kvælstof ville fremme udviklingen i
ålegræsbestanden.

 Kritikken af ålegræsværktøjet forstærkes af, at 11 af de
17 målepunkter til brug for ålegræsmålingerne ikke beror på
observationer af ålegræsforekomsterne, da ålegræs simpelthen ikke
findes her i tilstrækkelig mængde. Derfor beror hele 35 procent af
ålegræsværktøjet på modelberegninger og ikke faktiske målinger.

 Alternativ til ålegræsværktøjet lå klar i
2008

En målemetode, der overflødiggør det fejlbehæftede
ålegræsværktøj som måleenhed i vandmiljøet, lå klar i 2008, men er
aldrig taget i brug, da rapporten ikke var færdig “betids nok” til
at det kunne implementeres i handlingsplanerne i forbindelse med
Vandplanerne, før de skulle sendes afsted til EU. Det var i 2008,
nu, fire år senere, er klorofyl-a værktøjet, som det nye værktøj
hedder, endnu ikke taget i brug, og det forventes først at blive
brugt fra næste planperiode, der løber fra 2015 til 2021.

 Danmark har foretaget klorofyl-a målinger siden 1980’erne,
altså siden Vandplan I blev sat i søen, men på trods af, at et
dansk forskerhold i 2008 i teknisk rapport nummer 683, 2008
“Macroalgae and phytoplankton as indicators of ecological status of
Danish coastal waters,” konkluderede, at klorofyl-a værktøjet med
nogle små justeringer kunne bruges som en præcis indikator i det
danske vandmiljø, så har det ligget og samlet støv alt imens
Danmark fortsat gør brug af det fejlbehæftede ålegræsværktøj.

 Imens vi i Danmark krampagtigt har holdt fast i
ålegræsværktøjet som den mest betydningsfulde indikator til
bedømmelse af den økologiske tilstand i vandmiljøet i de indre
danske farvande, så har måling af klorofyl-a koncentrationer i
årevis indgået i EU’s interkalibrering af miljømål. Klorofyl-a er
betegnelsen for mængden af klorofyl-baserede alger i vandet.

 Læs mere om klorofyl-a værktøjet på hjemmesideadressen: http://www2.dmu.dk/pub/fr683.pdf

Af Vagn Lundsteen, vtl@baeredygtigtlandbrug.dk , og Jakob
Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top