Fødevareministeren er nabo til en miljøkatastrofe

Husdyrene, der græsser på Værebro Ådal, har problemer med at blive drægtige, hvilket de vilde dyr og fugle formentligt også lider af.

Billede mudder 

Få kilometer fra Fødevareministerens bolig ligger Værebro Ådal.
Værebro Å afvander en meget stor del af Nordsjælland helt ind til
Ballerup og Gladsaxe. Værebro Ådal ligger oversvømmet en stor del
af året. Vandløbet bliver ikke vedligeholdt, og mængderne af
regnvand er mange gange større, end dengang vandløbet blev skabt.
Endnu værre er det dog, at rensningsanlæggene jævnligt løber over
og efterlader hele ådalen indsvøbt i et tykt, sort tæppe af
sediment fyldt med miljøfremmede stoffer. Stoffer, som blandt andet
benzopyren. Et stof som er stærkt kræftfremkaldende og
fertilitetsnedsættende.

PAH-grænser i slam

Husdyrene, der græsser på ådalen, har problemer med at blive
drægtige, hvilket de vilde dyr og fugle formentligt også lider af.
Grænseværdien for benzopyren er i muldlaget overskredet med mere
end 500 gange. Det er en tragedie og en katastrofe for miljøet og
dyrene. Bystyret i Egedal Kommune klynger sig til, at forureningen
ikke overstiger forureningsgrænsen for overfladejord, og man
accepterer, at de miljøfremmede stoffer i Nordsjællands natur
ligger på niveau med, hvad man kan finde midt i København. Havde
der været tale om forurening fra gylle eller “sprøjtegift” var
historien nok en anden.

Klik her
for at se grænseværdierne for forurening af overfladejord og jord i
pløjelaget  

Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top