BL og L&F fortsætter ad hver sin vej

”Vi må konstatere, at tempoet og metoderne ikke har ændret sig hos Landbrug og Fødevarer, og derfor må vi arbejde hver for sig". Det var udmeldingen fra Flemming Fuglede efter topmødet torsdag eftermiddag.

Formand Flemming

“Vi er enige om målet, men vi vil nå det ad forskellige veje”,
fortalte formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede
 Jørgensen torsdag aften efter mødet imellem toppen af
Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer i København, hvor det
ikke lykkedes at blive enige om en fælles landbrugspolitisk linje
fremover.

Bæredygtigt Landbrug havde skrevet en pressemeddelelse, som
begge parter kunne skrive under på for at vise fælles fodslag, men
invitationen blev afvist, og efter mødet blev det tydeligt for de
fremmødte journalister, at de to foreninger heller ikke fremover
vil stå skulder ved skulder. Delegationen fra Landbrug og Fødevarer
forlod mødelokalet en halv time før Bæredygtigt Landbrugs
repræsentanter, så det blev ikke til det ventede forsoningsbillede
i denne ombæring, og ifølge Flemming Fuglede Jørgensen bliver det
billede nok heller ikke en realitet lige foreløbig.

“Vi må konstatere, at tempoet og metoderne ikke har ændret sig
hos Landbrug og Fødevarer, og derfor må vi arbejde hver for sig.
Mødet blev holdt i en positiv ånd, men vi arbejder i et meget
forskelligt tempo i de to organisationer. Hos Bæredygtigt Landbrug
vil vi have sat implementeringen af Vandplanerne på pause og vi
mener, at randzoneloven skal trækkes tilbage nu. Hos Landbrug og
Fødevarer vil man afvente og se, hvad Natur- og Landbrugskommission
når frem til, og deres konklusioner kommer tidligst i slutningen af
året. Det har dansk landbrug simpelthen hverken tid eller råd til
at vente på”, siger Flemming Fuglede Jørgensen, som ikke mener, at
den afventende facon har givet pote indtil nu.

Bæredygtigt Landbrug vil være dansk landbrugs
fagforening

“Vi må konstatere, at vi opstod fordi Landbrug og Fødevarer
igennem 20 år ikke har formået at ændre forholdene væsentligt med
den afventende facon. Fremtidsudsigterne for dansk landbrug ser
meget sorte ud, som situationen er nu, og derfor kan vi simpelthen
ikke vente længere, hvis vi skal fortsætte med at have
fødevareproduktion i Danmark,” fortalte Flemming Fuglede Jørgensen
med henvisning til de mange sager, hvor repræsentanter for Landbrug
og Fødevarer har siddet med ved bordet, når restriktion på
restriktion er blevet presset ned over hovedet på danske
landmænd.

Formanden for Bæredygtigt Landbrug blev efter mødet spurgt, om
hvad Bæredygtigt Landbrug ville have gjort, hvis Landbrug og
Fødevarer var gået med på den politiske linje, som den unge
protestorganisation lagde op til på mødet.

“Tak, så ville vores formål være udført. Men desværre gjorde de
det ikke, så derfor påtager vi os ansvaret for at sikre en fortsat
landbrugsdrift i Danmark. Vi vil være de danske fødevarer
producenters fagforening,” lød det slutteligt fra Flemming Fuglede
Jørgensen.

Klik her for at
se pressemeddelelsen, som L&F ikke ville skrive under
på.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

4 kommentarer til “BL og L&F fortsætter ad hver sin vej”

  1. A lot of thanks for all your efforts on this site. Gloria loves engaging in investigation and it’s easy to understand why. Almost all know all concerning the dynamic means you give helpful items on the web blog and as well encourage contribution from others on that concern plus our daughter is always discovering a lot. Have fun with the remaining portion of the new year. You’re the one conducting a good job.

  2. My husband and i felt absolutely excited Emmanuel could conclude his inquiry from your ideas he gained in your site. It’s not at all simplistic just to be giving for free ideas that most people have been making money from. And we all do understand we have the website owner to be grateful to because of that. The explanations you’ve made, the easy site menu, the friendships you can assist to engender – it’s everything exceptional, and it’s assisting our son and our family do think that idea is cool, and that is highly important. Many thanks for all the pieces!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen