Bæredygtigt Landbrug stævner staten

Det er en særdeles alvorlig beslutning for os i Bæredygtigt Landbrug, at stævne vores eget fædreland - men vi har følt os nødsaget til det, fordi gode argumenter samt saglige og faglige indspil ikke har vist sig at være nok, og vi frygter derfor, at hvis vi ikke stævner her og nu, så bliver lovene

Scenarie2

  Bæredygtigt Landbrug kræver at Vandplanerne
herunder randzone-lovgivningen trækkes tilbage

Bæredygtigt Landbrug har fredag den 27. april stævnet staten med
krav om, at Vandplanerne og randzone-lovgivningen skal tages af
bordet med det samme.

“Det er en særdeles alvorlig beslutning for os i Bæredygtigt
Landbrug, at stævne vores eget fædreland – men vi har følt os
nødsaget til det, fordi gode argumenter samt saglige og faglige
indspil ikke har vist sig at være nok, og vi frygter derfor, at
hvis vi ikke stævner her og nu, så bliver lovene om Vandplanerne og
randzonerne ført ud i livet til stor skade for det danske
samfund.”

Det var den kontante udmelding fra formand i Bæredygtigt
Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, efter at foreningens advokat
i dag indleverede en stævning fra Bæredygtigt Landbrug af den
danske stat til Retten i Hjørring.

“Konsekvenserne af Vandplanerne bliver, at en fjerdedel af
landbrugsjorden i Danmark sumper til, fordi vedligeholdelsen af
vandløbene ophører. I Bæredygtigt Landbrug mener vi desuden, at
implementeringen af Vandplanerne er ulovlige og strider direkte mod
EU´s vandrammedirektiv, og det vil vi nu have rettens ord for”,
siger Flemming Fuglede Jørgensen i forbindelse med stævningen.

Stævningen fra Bæredygtigt Landbrug omfatter også de økonomiske
konsekvenser for danske fødevareproducenter, den personlige
ejendomsret, ulige rammevilkår, kvælstofbegrænsningen,
efterafgrøderne og randzonerne. Tiltag, som kommer til at
beslaglægge 50.000 HA landbrugsjord samt medføre en masse gener og
store omkostninger for fødevareproducenterne.

Søgsmålet er indstævnet med krav om opsættende virkning, således
at lovene ikke kan gennemføres før retten har afsagt dom i
forbindelse med sagens anklagepunkter.

“Vi håber også, at vi i dette tidsrum kan få en gruppe af
internationale forskere til at vurdere Vandplanerne, således at vi
kan få bekræftet, om de har den miljømæssige værdi, der bliver
sagt, og ikke mindst, hvilke økonomiske konsekvenser de vil medføre
overfor den danske stat”, siger Flemming Fuglede
Jørgensen. 

 Ko500

Stævningens to anklagepunkter

  1. Miljøministeriet skal anerkende, at Vandplanernes udlægning af
    5.300 km vandløbsstrækning til reduceret eller ophørt
    vandløbsvedligeholdelse er retsstridig, og at konsekvenserne af
    Vanplanerne vil være, at minimum 25 pct.- svarende til 500. 000 HA
    landbrugsjord vil forsumpe og at yderligere 400.000 HA nærmest vil
    være ubrugelige til landbrugsdrift.

    Miljøministeriet skal anerkende, at det er retsstridigt når
    kommunerne har fået pålagt at tilrettelægge
    vandløbsvedligeholdelsen med baggrund i de anbefalinger, som er
    beskrevet af Skov- og Naturstyrelsen i “Grødeskæringen i vandløb –
    erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter” fra 2007.
    Anbefalingerne vil medføre, at yderligere 14.100 km vandløb vil få
    en ringere vandløbsvedligeholdelse, end tilfældet er i dag.

  2. Miljøministeriet skal anerkende, at den ulovlige begrænsning af
    kvælstof medfører en væsentlig reduktion i udbyttet fra
    landbrugsproduktionen samtidig med, at proteinindholdet i danske
    kornprodukter bliver så ringe, at dansk korn skal blandes med korn
    fra udlandet for at kunne benyttes som menneskeføde.

    Miljøministeriet skal også anerkende, at dansk landbrug ikke vil
    kunne drives i sin nuværende form, hvis Vandplanerne bliver
    gennemført. Det er derfor selve rettighederne til at udøve
    landbrugsmæssig virksomhed og de mange milliarder som Vanplanerne
    koster i tabte indtægter for fødevareproducenten og staten, som
    stævningen handler om.

    En nedgang i landbrugsproduktionen på 25-30 pct. samt en
    udpining af afgrøderne vil fjerne det spinkle overskud og i stedet
    medvirke til, at landbrugets samlede driftsresultat bliver
    negativt. Landbrugets samlede gæld på omkring 400 mia. vil aldrig
    kunne forrentes med alvorlige konsekvenser for hele samfundet og
    især kreditforeningerne, bankerne og øvrige
    finansieringsinstitutter.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen