Vismænd havde ikke belæg for kvælstof-udtalelser

Bæredygtigt Landbrug forlanger efter afsløringen af vismændenes arbejdsmetoder, at De Økonomiske Vismænd fremover sætter sig ind i de sager, man offentligt udtaler sig om.

Vandmiljø

Når De Miljøøkonomiske Vismænd i rapporten “Økonomi og miljø
2012” udbasunerer, at Danmark halter efter på kvælstofområdet,
havde ingen af de vise mænd selv regnet tallene igennem. Alle
rapportens oplysninger på miljøområdet stammer direkte fra Dansk
Center for Miljø og Energis rapporter.

De Miljøøkonomiske Vismænd fremturer i rapporten “Økonomi og
miljø 2012”, at det var en fejl, at man har udskudt begrænsningen
af udledning af 10.000 tons kvælstof, og at det formentlig vil
betyde, at det bliver dyrere at få et godt vandmiljø. Men den
konklusion er der intet belæg for i rapporten. Det fortæller
fuldmægtig og miljøøkonom hos De Økonomiske Råd, Peter Markus
Kjellingbro til www.baeredygtigtlandbrug.dk.

“Vi har ingen beregninger for, hvor meget det kommer til at
koste – men det bliver dyrere, hvis man udskyder de 10.000 tons”,
siger Peter Markus Kjellingbro, og miljøøkonomen fortæller til www.baeredygtigtlandbrug.dk, at alle tallene
vedrørende kvælstof og miljø i “Økonomi og miljø 2012” er hentet
direkte fra rapporter fra Dansk Center for Miljø og Energi (DCE) –
det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

De Miljøøkonomiske Vismænd har ifølge Peter Markus Kjellingbro
end ikke gennemregnet tallene fra Dansk Center for Miløj og Energi,
og det bekymrer direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn
Lundsteen.

“Det vækker bekymring i landbruget,  at vismændene føler
sig kaldet til at fremføre konklusioner om kvælstofs konsekvenser
for miljøet offentligt uden at have set kritisk på datamaterialet
bag DCE´s rapporter, der ligger til grund for påstandene. Pressen
har lystigt viderebragt rådets anbefalinger til politikerne og
befolkningen, så vi må som minimum forlange, at vismændene sætter
sig ind i datamaterialet og de bagvedliggende rapporter før de
udtaler sig,” siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt
Landbrug.

Konklusioner baseret på uholdbart
ålegræsværktøj

ålegræs

Når De Miljøøkonomiske Vismænd blindt bygger sine konklusioner
på rapporter udarbejder af det tidligere Danmarks
Miljøundersøgelser, og i særdeleshed på de udregninger der er
baseret på ålegræsværktøjet, så er der ellers god grund til at læse
rapporten med en sund portion skepsis.

I rapporten “Ålegræsværktøjet i vandplanerne” fra 2011 skriver
Naturstyrelsen, at udbredelsen af ålegræs ikke er vokset de seneste
20 år, og det til trods for, at kvælstofudledningen til de danske
farvande er mere end halveret i perioden. Ålegræs er altså, stik
imod Naturstyrelsens forventninger, ikke en effektiv indikator for
kvælstofs indflydelse på vandmiljøet, da tesen har været, at man
ved at sænke udledningen af kvælstof ville fremme udviklingen i
ålegræsbestanden.

Kritikken af ålegræsværktøjet forstærkes af, at 11 af de 17
målepunkter til brug for ålegræsmålingerne ikke beror på
observationer af ålegræsforekomsterne, da ålegræs simpelthen ikke
findes her i tilstrækkelig mængde. Derfor beror hele 35 procent af
ålegræsværktøjet på modelberegninger og ikke faktiske målinger.

Alternativ til ålegræsværktøjet lå klar i
2008

En målemetode, der overflødiggør det fejlbehæftede
ålegræsværktøj som måleenhed i vandmiljøet, lå klar i 2008, men er
aldrig taget i brug, da rapporten ikke var færdig “betids nok” til
at det kunne implementeres i handlingsplanerne i forbindelse med
Vandplanerne, før de skulle sendes afsted til EU. Det var i 2008,
nu, fire år senere, er klorofyl-a værktøjet, som det nye værktøj
hedder, endnu ikke taget i brug, og det forventes først at blive
brugt fra næste planperiode, der løber fra 2015 til 2021.

Danmark har foretaget klorofyl-a målinger siden 1980’erne, altså
siden Vandplan I blev sat i søen, men på trods af at et dansk
forskerhold i 2008 i teknisk rapport nummer 683, 2008 “Macroalgae
and phytoplankton as indicators of ecological status of Danish
coastal waters,” konkluderede, at klorofyl-a værktøjet med nogle
små justeringer kunne bruges som en præcis indikator i det danske
vandmiljø, så har det ligget og samlet støv altimens Danmark
fortsat gør brug af det fejlbehæftede ålegræsværktøj.

Imens vi i Danmark krampagtigt har holdt fast i ålegræsværktøjet
som den mest betydningsfulde indikator til bedømmelse af den
økologiske tilstand i vandmiljøet i de indre danske farvande, så
har måling af klorofyl-a koncentrationer i årevis indgået i EU’s
interkalibrering af miljømål.

Klorofyl-a er betegnelsen for mængden af klorofyl-baserede alger
i vandet.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Ser mere om klorofyl-a værktøjet ved at følge linket
herunder:

http://www2.dmu.dk/pub/fr683.pdf 
  

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen