Landbruget begraver stridsøksen

Den 12. april mødes toppen af dansk landbrug på neutral grund for at diskutere, hvordan man sammen kan styrke dansk landbrug.

Pløjning

“Tiden er ikke mere til spilfægterier, derfor har vi besluttet,
at invitere Bæredygtigt Landbrug til et møde den 12. april på
Radisson, Blue Royal Hotel, Hammerichsgade 1, København, hvor
repræsentanter fra de to landbrugsorganisationer skal tale om,
hvordan vi i fællesskab, kan skabe bedre rammevilkår for dansk
landbrug.”

Sådan lyder det i invitationen fra Landbrug & Fødevarer til
Bæredygtigt Landbrug. Dermed rækker L&F hånden ud mod BL, hvor
organisationen håber, at en åben dialog, kan medvirke til at
forbedre det lidt anstrengte forhold til BL samtidig med, at begge
organisationer i fremtiden vil bruge kræfterne på et udbytterigt
samarbejde, som skal medvirke til at forbedre landbrugets nuværende
vilkår.

Uden for Axelborg
I invitationen gør L&F også opmærksom på, at de gerne
vil møde BL uden for Axelborg, som BL´s formand Flemming Fuglede
Jørgensen gav udtryk for i BL´s nyhedsbrev, hvor han også gerne så,
at der skulle være tre bestyrelsesmedlemmer fra hver organisation
med til mødet samtidig som han også håbede, at L&F vil bakke op
om BL´s krav til politikerne, om at der hurtigst muligt bliver
nedsat en gruppe af udenlandske eksperter, som skal vurdere værdien
af 25-års vandplaner.

På mødet, som starter kl. 15.30, deltager Niels Jørgen Toft
Pedersen, Henrik Frandsen og Ib W. Jensen fra Landbrug og
Fødevarer. Fra Bæredigt Landbrug, formand Flemming Fuglede
Jørgensen, næstformand, Peter Rosendal og Gustav Garth Grüner.

Af Justinus Johannesen, journalist,
jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top