Haren er offer for naturens egne jægere

Når formanden for Danmarks Naturfredningsforening påstår, at haren er ved at uddø i Danmark, så undrer det medlemmerne af Bæredygtigt Landbrug. På landet oplever man at bestanden af harer er i fremgang i mange områder.

Hare februar 2012 

Danske landmænd undrer sig over udtalelser fra Danmarks
Naturfredningsforening, der siger, at haren skulle være
udrydningstruet.  Der fødes masser af harekillinger, men ræve
og kragefugle gør kraftigt indhug i bestanden.

 Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria
Bisschop-Larsen, fremturede den 15. marts, at haren er ved at uddø
i Danmark, og de grønne organisationer skyder skylden på
landbruget, som de grønne organisationer anklager for at skabe
dårlige forhold for vildtet med en intensiv dyrkning af
landbrugsjorden.

   Baggrunden for historien er, at 60.000 harer i 2010
faldt for jægerens skud, imod 450.000 harer i 1960.  Hos
landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug undrer man sig over det
markante fald, og foreningens landmænd blev derfor bedt om at
indberette, hvordan harerne trives i de forskellige egne af
Danmark, og tendensen er tydelig: Antallet af harer er uændret
eller i fremgang på markerne, hvor man oplever, at der sættes mange
harekillinger i verden, men at de har svære levevilkår, da de er
byttedyr for arter, som er i fremgang i Danmark, så som ræve og
kragefugle.

Ræve og krager gør indhug i harebestanden

Hare4

Medlemmerne af Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug ser fra
Bornholm til Løkken ræve og krager som de helt store skurke, når
det gælder harernes overlevelse, og kigger man på statistikken for,
hvor mange krager der skydes i Danmark, så tyder meget på, at
jægernes manglende regulering af kragebestanden er stærkt
medvirkende til at gøre livet hårdt for den lille planteæder.
Ifølge “Vildtudbyttestatistikken” blev der i begyndelsen af
1970’erne årligt nedlagt ca. 300.000 krager i Danmark. I dag
nedlægges kun ca. 90.000 krager årligt. Den manglende jagt på
kragefugle har medført en kraftig fremgang i bestanden, som nu
består af 150.000-300.000 par gråkrager og imellem 300 og 4000 par
sortkrager. Og antallet stiger fortsat.  Jagtkonsulent i
Jægerforbundet Fritz Heje Hansen anbefalede i 2009 jægerne at
regulere kragerne så meget som muligt, da det ville have en meget
positiv indvirkning på antallet af harekillinger i Danmark.

 Rævenes udbredelse er også af stor betydning for harerne,
og i “Vildtudbyttestatistikken” ses det, at den intense jagt efter
skabs-ramte ræve i Sønderjyllands Amt fra 1965-82 medførte, at
antallet af harer pr kvadratkilometer steg til det tredobbelte i
løbet af 35 år, og det billede passer overens med Bæredygtigt
Landbrugs indberetninger fra hele landet.

 Hos formand i Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede
Jørgensen fra Nordjylland, har en målrettet indsats mod ræv og
kragefugle nemlig ført til en stor fremgang for harebestanden.

“Harebestanden er, efter jeg er begyndt at pleje vildtbestanden
og bekæmpe predatorer (specielt ræv og krage)   blevet
fire-doblet, og den er ikke faldet de sidste 10 år. I forhold til
Sjælland har vi ikke mange, men en jævn god bestand. Når biologerne
vurderer en vildtbestand er de ligeså dovne som alle andre; de ser
på jagtstatistikken, og er afskydningen halveret, er der kun halvt
så mange. Årsagen til de færre skudte er, at jægerne typisk ikke
jager på markerne mere, kun i skov og beplantningerne,” siger
Flemming Fuglede Jørgensen, der selv er en ivrig jæger, og ejer af
et landbrug på mere end 400 hektar ved Løkken i Nordjylland.

Ifølge “Vildtudbyttestatistikken”, så tyder alt på, at der
fortsat fødes mange killinger per hun i de fleste landsdele,
hvilket tyder på, at det er killingernes overlevelse, der er det
store problem.

En enkelt harehun kan sætte 15 killinger i løbet af en
sæson.

 

Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top