Fødevareindustrien fortørnet over konklusioner fra Fødevareøkonomisk Institut

Landbruget og forarbejdningsindustrien er meget kritiske over for de konklusioner, som Fødeareøkonomisk Institut er nået frem til i ny rapport om konkurrencevilkårene for fødevareindustrien.

Zobbe

Den store gæld i landbruget, er ingen katastrofe, så længe
erhvervet har en fornuftig indtjening.

Det var det klar budskab fra seniorforsker Mogens Lund, da
Fødevareøkonomiske Institut i tirsdags præsenterede analyser og
konklusioner fra instituttets nye rapport om landbrugets
rammevilkår og konkurrenceforhold.

Rapporten fra FØI, som bygger på statistikker, tal og
oplysninger, der er mere ti år gamle fik en sønderlemmende kritik
fra repræsentanterne for landbruget-og fødevareindustrien. Der var
bred enighed om, at rapporten langt fra tegner et korrekte billede
af den nuværende situation i landbruget- og fødevareindustrien.

Meget lidt konkret 

Repræsentanterne lagde heller ikke skjul på, at de havde
forventet sig en rapport fra FØI, der var meget mere konkret og
aktuel, når man tænker over, at Danmark er det land i EU, som
bruger flest økonomiske midler på forskningsområdet.

Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold
understregede, at han personligt syntes, at rapportens mange
analyser og konklusioner langt fra tager nok hensyn til, hvor
dårlige rammevilkår danske fødevareproducenter har i forhold til
tyske, hollandske og engelske planteavlere og svineproducenter. Og
at man derfor ikke kan bruge rapportens konklusioner til at
sammenlige, hvor konkurrencedygtige danske fødevareproducenter er i
forhold til kollegerne i de andre EU-lande, som slet ikke skal leve
op til de samme miljøkrav.

En halv million

Sammenligning af to svineproducenter af samme størrelse i
henholdsvis Nordjylland og Tyskland viser, at den tyske bedrift
årligt tjener mellem 480.000-500.000 kr. mere, fordi den tyske
svinebedrift slet ikke har samme harmonikrav, krav til
efterafgrøder samt udnyttelse af kvælstof, som den danske.
 Desuden tjener den tyske bedrift store penge på at producere
solenergi.

Inden for mælkeproduktion kunne forskerne oplyse, at en
hollandsk landmand alene i dyrlægeomkostninger sparer 100.000 kr. i
forhold til en dansk mælkeproducent, som er af samme størrelse.

Højere kvælstofnormer

Også inden for planteproduktion mangler den danske case-bedrift
260.000-310.000 kr. i forhold til en engelsk bedrift på grund af
stramme miljøregler. I England er der heller ikke krav om
eftergrøder, og de engelske landmænd har også højere
kvælstofnormer. Desuden er de engelske planteproducenter fritaget
for at skulle betale pesticidafgift.

Ingen slagtninger til slaveløn

Bent Claudi Lassen, forhenværende formand for Danish Crown
sagde, at årsagen til at DC havde flyttet en del af produktionen
til Tyskland og Polen var de høje danske lønninger og andre
omkostninger.

Men denne svada havde økonom, Mogens Eliasen fra NNF ikke megen
sympati for.

“Hvis de danske slagterier ikke er parate til at betale de
ansatte en hyre, som de kan leve og eksister for, så skal vi ikke
have slagterier herhjemme. NNF vil under ingen omstændigheder stå
model til, at vi får polske eller ukrainske kolonnemedarbejder til
Danmark, som kan nøjes med 40-60 kr. i timen, og på den måde i høj
grad medvirker til løndumping og anden social skævvridning i
slagteribranchen. En slagterimedarbejder tjener for øjeblikket
omkring 275 kr. i timen, og det er hverken mere eller mindre, end
de andre medarbejdere i den øvrige fødevareindustri,” sagde Mogens
Eliasen.

Mogens Eliasen tilføjede, at han er ovebevist om, at det bare er
et spørgsmål om tid til de såkaldte kolonnemedarbejder finder ud
af, at de er underbetalte, og derfor vil kræve højere lønninger.
Derfor vil lønningerne for en polsk og dansk slagteriarbejder i
løbet af ganske kort tid være på samme niveau.

Gode rammevilkår til fødevareproducenterne

” I Danmark kan og skal vi ikke konkurrere på lønningerne, men
på kvaliteten, og det gælder også for slagterierne. Den gode
kødkvalitet og de forholdsvis fornuftige lønninger på slagterierne,
er det bedste våben, vi kan bruge i kampen for at bevare
arbejdspladserne herhjemme samtidig med, at fødevareproducenterne
skal have de bedst tænkelige rammevilkår, sagde Mogens Eliasen.

Søren Porsbjerg landbrugschef i Nordea sagde, at Henrik Zobbe,
dir i FØI har sagt, at landmændene har lånt for mange penge, og at
bankerne har været for rundhåndede.

Det kan godt være, men det viser sig faktisk, at den danske
landmand- som Søren Porsbjerg sammenlignede med en humlebi – kan
flyve.

“I år forventer vi, at landbruget vil have en acceptabel
indtjening¸ fordi langt de fleste danske landmænd har en meget
konkurrencedygtigt finansiering, som ikke mindst skyldes de
forholdsvis billige F1-lån,” sagde Søren Porsbjerg.

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug –
jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

 

 

 

 

 

 

1 kommentar til “Fødevareindustrien fortørnet over konklusioner fra Fødevareøkonomisk Institut”

  1. A lot of thanks for all your valuable efforts on this site. Kate loves getting into investigation and it’s really easy to understand why. I know all concerning the dynamic medium you give insightful solutions on this web blog and as well as foster participation from others on that content plus our daughter is certainly discovering a lot. Have fun with the remaining portion of the new year. You are conducting a powerful job.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen