Ida trækker i gummistøvlerne

Miljøminister Ida Auken (SF) skal i landbrugsskole hos et medlem af Bæredygtigt Landbrug.

ida

Onsdag den 7. marts trækker miljøminister Ida Auken
gummistøvlerne på, når hun besøger svineproducent- og planteavler,
Michael Nielsen på gården, Tilsbæk, som ligger mellem Hillerød og
Slangerup i Nordsjælland.

“Jeg håber, Ida Auken og jeg får en fornuftig, konstruktiv snak
om, hvordan jeg kan fortsætte min produktion til glæde og gavn for
mig selv, mine medarbejdere og ikke mindst miljøet. Jeg vil gøre
mit bedste for at overbevise Miljøministeren om, at jeg med min
nuværende produktion ikke ødelægger miljøet, men at
fødevareministerens beslutning om 10-meter bræmmer samt de
oversvømmede arealer jeg har at slås med i høj grad kommer til at
begrænse min produktion – og dermed også min indtjening”, siger
Michael Nielsen.

Ida Auken skal besøge Michael Nielsen tre dage i løbet af marts
måned. Den 7. marts, da hun besøger Tilsbæk for første gang, skal
hun spise middag sammen med familien på gården.

“Jeg glæder mig til at servere en god, Antonius flæskesteg fra
min egen svineproduktion for Ida Auken, mens vi lærer hinanden
bedre at kende samtidig med, at vi udveksler erfaringer,
synspunkter og ønsker, ” siger Michael Nielsen.

Miljøminister Ida Auken besøger Michael Nielsen henholdsvis den
7.-16. og 20. marts.

 

TV2 følger trop

Tv2 har hyret et tv-produktionsselskab, søm følger i hælene på
Ida Auken i de tre dage, hun besøger svineproducent- og planteavler
Michael Nielsen. Senere på året, får familien Danmark på TV2
mulighed for at se, hvad der kom ud af mødet mellem
svineproducenten og miljøministeren.

Af Justinus Johannesen, journalist,
jujo@baeredygtigtlanbrug.dk

 

Scroll to Top