Af Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ikke
desto mindre en mulighed, hvis dansk landbrug fik lov til at
producere som i Tyskland. Og hvorfor egentlig ikke?
I 2012 er det 25 år siden at den første Vandmiljøplan blev
vedtaget og implementeret. VM1 betød blandt at landbruget skulle
reducere udvaskning af kvælstof med 50 %. Siden da har landbruget
til fulde levet op til kravet. Har reduktionen forbedret
vandmiljøet? – nej ingen steder! Har miljøkravene medført bedre
afsætningspriser? – nej, danske fødevarer konkurrerer på lige
vilkår med lande, hvor miljøkravene er meget lempeligere. Har den
danske befolkning værdsat verdens vel nok mest miljørigtige
fødevareproduktion? Nej, kritikken af landbrugets
fødevareproduktion, dyrevelfærd og miljøbelastning er steget
samtidig med at politikernes krav er efterkommet. Det opleves af
den enkelte fødevareproducent som at: Mere vil ha mere!
Fakta er, at danske fødevarer er blandt de i verden, som har det
laveste indhold af pesticider. Ingen bliver syge eller utilpasse af
at spise danske fødevarer. Fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og
miljøforståelsen om landbrugets sande tilstand er blandt de højeste
i verden.
Lad os kigge på vores nabo i syd
Når danske fødevareproducenter alligevel skal bebrejdes hele
tiden, uanset hvad de gør, er tanken ikke fjern: gad vide hvordan
situationen havde set ud, hvis ikke vi havde haft
vandmiljøplanerne? Er vandmiljøet værre i Tyskland, hvor der ikke
er begrænsninger i produktionsforholdene?
Nej, vandløbene har det mindst lige så godt som i Danmark.
Er der flere pesticider i tyske fødevarer? Det er der ikke
noget, der tyder på. Har tyske produktionsdyr det værre, end
danske? Nej, det er der heller ikke noget der tyder på.
Til gengæld har tyske fødevareproducenter en langt bedre
økonomi end deres danske kolleger. Tyskerne har også en lavere
gældsætning og et bedre dækningsbidrag på deres produktion. Derfor
kan man med rette stille det spørgsmål: hvad har vi fået ud af 25
års vandmiljøplaner?
Hvis man i stedet havde lavet et fuldskalaforsøg i
vandmiljøet og lavet økonomiske beregninger af konsekvenser for
samfundet, beskæftigelsen og velfærden, inden man begik de
voldsomme begrænsninger af landbrugsproduktionen, havde danske
fødevareproducenters økonomi nok set helt anderledes ud i dag.
Tre scenarier
I Bæredygtigt landbrug arbejder vi med tre scenarier:
- Den kendte nuværende, med konkurrenceforhold, der ligger langt
under vore nabolandes. - Den uhyggelige og alligevel realistiske situation, med fuld
implementering af Vandplanerne og ca.650.000 hektar landbrugsjord,
der ikke længere kan dyrkes rentabelt. Med tilhørende konsekvenser
for Danmarks økonomi, beskæftigelse og velstand. - Hvis bare vi fik lov. Med rammevilkår som Tyskland, hvad kunne
fødevareerhvervet så bidrage med i forhold til det øvrige samfund.
Vi er for øjeblikket ved at få foretaget beregningerne af to
uvildige økonomer. Et forsigtigt skøn vil være at scenarie 3 vil
give en samfundsværdi på det dobbelte af scenarie 2. Vi får
se.
Hvad med miljøet?
En produktionsstigning i fødevareerhvervet ca. 20 % kan ikke stå
alene. Kritikerne vil med det samme sige. Hvad skal vi med et rigt
samfund, hvis vores natur er fattig? Fattig på rent vand,
biodiversitet og et vandmiljø med iltsvind og fiskedød.
Som en seriøs forening, med respekt for vore medmennesker
og vores natur, er det en del af vores arbejde.
Vores påstand er, at vi nemt kan forøge
fødevareproduktionen, uden at belaste vores natur, – tværtimod er
vi overbeviste om at vores natur på flere områder vil få det bedre,
samtidig med at produktionen stiger.
Hør om de store muligheder for fremtidens landbrug i
Danmark på Vækstkonferencen i Den Sorte Diamant i København den 23.
februar. Tilmelding kan ske på forsiden af www.baeredygtigtlandbrug.dk.
