Gjerskov vil give offentligheden fri adgang til din jord

Fødevareministeren foreslår at befolkningen får fri adgang til bræmmerne langs de danske vandløb. Det er et brud på den private ejendomsret, siger Vagn Lundsteen.

Mette Gjerskov 

“Den nye udmelding fra Fødevareminister Mette Gjerskov, om at
offentligheden skal have fri adgang til landbrugsjorden, kommer som
en stor overraskelse for os.”  

Det siger dir. i Bærdygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen i
forbindelse med, at fødevareminister Mette Gjerskov har besluttet,
at sende et forslag i høring, som giver offentligheden fri adgang
til landmændenes landbrugsjord i forbindelse med, at det er
besluttet, at der nu skal være 10 meter bræmmer langs
vandløbene.

“Ifølge Grundlovens §73 er ejendomsretten ukrænkelig. Det skal
den blive ved med at være. Ingen ønsker at afgive retten til at
råde over egne arealer. Vi forestiller os ikke at nogen husejere
vil acceptere, at naboen eller for den sags skyld andre frit kan
bevæge sin rundt på deres grund, siger Vagn Lundsteen.”

“Vi må derfor fastholde, at den grundlovssikrede private
ejendomsret også er gældende for landmændene, tilføjer Vagn
Lundsteen.”

Skal købe jorden

“En fri adgang for offentligheden til landbrugsjorden, vil i høj
grad også forstyrre dyrelivet og besværliggøre den daglige
landbrugsdrift. Jeg har desuden også mere end svært ved at
forestille mig, hvem det er, der skal samle alt det ulækre affald
op, som helt sikkert kommer til at ligge og flyde rundt omkring på
landbrugsjorden, når mennesker i hobetal kommer til at bruge
landbrugsjorden som legeplads.

Bæredygtigt Landbrug mener, at hvis befolkningen skal have
adgang til frit at kunne bevæge sig på landbrugsjorden, kræver det
enten, at der betales en form for leje eller at det offentlige
køber jorden, slutter Vagn Lundsteen.

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug 
– jujo@baredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top