Fornuftigt erstatningsniveau banede vejen for mere natur

Thyge Wissing valgte at gå ind i et naturprojekt ved Susåen, der er det første af sin slags, der er etableret 100 pct. på frivillig basis.

75.000 kr. pr. HA fik Thyge Wissing fra Glumsø på Midtsjælland i erstatning, da han i 2010 i et forsøgsprojekt afgav 32 HA naturfølsom landbrugsjord til naturprojektet, mellemste Susåen. Formålet med naturprojektet er at mindske udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet samt at forbedre de generelle miljøforhold i området.

“For mig personligt var det en fornuftig beslutning at deltage i naturprojektet, fordi jeg kunne bruge erstatningsbeløbet fra staten til at købe mig ny landbrugsjord, som er bedre egnet til intensiv dyrkning af foder til grisene. Desuden havde en del af jorden ligget brak siden starten af 90érne, siger Thyge Wissing.”

Hele naturprojektet ved Susåen omfatter knap 220 HA. Der er små 40 lodsejere involveret i det midtsjællandske naturprojekt, og hele manøvren er sket på frivillig basis.

“I henhold til min aftale med staten, kan jeg også i fremtiden få yderligere tilskud fra EU i forhold til, hvordan jeg bruger arealet. For mig personligt betyder det, at jeg får omkring 2700 kr. pr. HA udover den almindelige EU-støtte, fordi jeg afgræsser mit areal, tilføjer Thyge Wissing”.

Eksemplet fra Glumsø håber Bæredygtigt Landbrugs direktør, Vagn Lundsteen, at man vil kopiere andre steder i landet, så danskerne kan få flere gode oplevelser i naturen. Men det skal ske på en måde, så man undgår at krænke landmændenes private ejendomsret. Bæredygtigt Landbrug mener, at erstatning for de nye 10-meter bræmmer er vejen frem.

“Der skal falde erstatning – ellers er der ingen adgang til bræmmerne. Hvis staten vil købe naturarealer, som danske familier kan have glæde af, så er det ikke landmanden, som skal bøde for det. Hvis projekterne er gennemtænkte og hænger sammen økonomisk, så er vores medlemmer også villige til at give danskerne adgang til mange gode oplevelser i naturen,” siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Miljøforbedringer
For at opnå de bedst tænkelige miljøforbedringer i området var det et krav fra staten, at al intensiv landbrugsdrift skulle stoppes samtidig med, at grødeskæring i Susåen delvist skulle ophøre. Der skulle også fyldes større og mindre sten i åen til gavn for fiske- og fuglebestanden. Susåen skulle samtidig rettes tilbage til før 1929 opretningen – det indebærer blandt andet, at der skal laves flere slyngninger samtidig skulle dræn og drænvand ledes ned til fordelerrender i stedet for direkte ned i Susåen – ca. 2,5 meter fordelerrender pr. HA – drænopland. Fra fordelerrenderne siver drænvandet langsomt ned i jorden samtidig med, at overskuddet af næringsstoffer enten tilbageholdes i jorden eller opsluges af den omkringliggende græsmåtte.

Thyge Wissing5

Væksten mangler
“Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at et sådant projekt er den perfekte måde, at reducere udvaskningen af næringsstoffer på, da det kun er de følsomme områder, som bliver taget ud af landbrugsdriften samtidig med at drænvandet “renses”. Desværre så mangler der “væksten” i projektet, nemlig færre restriktioner og begrænsninger i de omkringliggende arealer,” lyder det fra Vagn Lundsteen, og direktøren mener, det er meget vigtigt at målrette indsatsen, da de genrerelle tiltag ikke har den ønskede effekt, og samtidig koster alt for mange penge at gennemføre.

“Det er heller ingen tvivl om, at der også skal ske en meget mere målrettet miljøindsats end i “Grøn Vækst”, fordi den går ud over vores produktivitet til trods for, at der kun er en begrænset del af landbrugsjorden, som reelt kan betegnes som følsom. Vi har for øjeblikket ikke råd til ressourcespild, som jeg betegner de tiltag, som regeringen vil gennemføre i forbindelse med vandplaneren og ‘Grøn Vækst’,” lyder det fra Vagn Lundsteen.

Ingen ændring af ejerskab
Thyge Wissing siger, at han gik med i projektet, fordi der ikke ville blive ændret på hans ejerskab. Desuden har aftalen ingen indvirkning til offentlighedens adgang til arealerne. Personligt ville han ikke have været med i projektet, hvis det var et krav at offentligheden skulle have yderligere adgang, fordi en del af naturprojektet ligger lige ved siden af Thyge Wissings bopæl.

“Selvfølgelig skal offentligheden have lov at se projektet, når staten bruger så mange penge på et sådant naturprojekt. Men for mit vedkommende er det ikke noget problem med nysgerrige mennesker, fordi staten købte 10-20 HA jord i den nordligste del af projektområdet, hvor der er etableret trampestier.”

“Personligt er jeg også meget tilfreds med den aftale, jeg indgik med staten, fordi den jord, jeg har i Susådalen, er blevet meget kønnere at se på, da den nu bliver brugt til det den er bedst egnet til – som afgræsning, slutter Thyge Wissing.

Naturprojektet ved Susåen er det første af sin slags i Danmark, som er etableret på 100 pct. frivillig basis.

Thyge Wissing3

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug – jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen