Mette Gjerskov (S) havde den 26. januar inviteret en lang række
organisationer med interesser indenfor landbrugsområdet til møde i
Fødevareministeriet, og Fødevareministeren slog på mødet fast, at
regeringen har brug for landbruget til at skabe vækst i
Danmark.
“Fødevareproduktionen er en kæmpestor og vigtig kilde til
økonomien”. Udmeldingen kom fra Mette Gjerskov, da hun var vært for
ca. 40 inviterede gæster, der kom fra så forskellige organisationer
som Green Peace, Nykredit og Bæredygtigt Landbrug. Emnet for mødet
var EU’s fælles landbrugspolitik , forkortet CAP ( Common
Agricultural Policy), som Mette Gjerskov står i spidsen for under
det danske EU-formandskab, der løber frem til juni 2012.
Mette Gjerskov anerkendte på mødet, at dansk landbrug skal
honoreres for at have gået i front på miljø- og dyrevelfærdsområdet
de sidste mange år, men hun gjorde det samtidig klart, at
regeringens holdning er, at vi også i fremtiden skal gå forrest, da
regeringen mener, at det på længere sigt vil give Danmark
økonomiske fordele at producere bæredygtige kvalitetsfødevarer.
Fødevareministeren fortalte også, at hun så nogle gode muligheder
for at udvikle erhvervet i nye retninger. Her påpegede hun blandet
andet at Danmark skal forske i at udnytte eksempelvis plantefibre
som en afløser for visse plastikprodukter og at vi i højere grad
skal tænke i at bruge restprodukter til produktion af energi. Mette
Gjerskov fortalte, at vi skal gå fremad og vise vejen. Skabe ny
vækst og udvikling i stedet for at lukke os inde i os selv.
“Landbruget er vigtigt, og det skal levere mange penge til
samfundet,” sagde Fødevareministeren.
I forbindelse med udformningen af EU’s fælles landbrugspolitik
for de kommende år arbejdes der på at syv procent af
produktionsarealerne skal lægges ud som natur. Ifølge Mette
Gjerskov betyder det, at hver enkelt lodsejer i EU princippet skal
tage syv procent af jorden ud af produktion, men at der gerne må
være ekstensivt landbrug på de udtagne arealer. Mette Gjerskov
gjorde opmærksom på, at levende hegn og lignende naturøer,
eventuelt også bræmmer langs vandløb, som allerede findes rundt
omkring i Danmark, højst sandsynligt kommer til at tælle med i de
syv procent, så hun kunne ikke afvise, at mange danske lodsejere
måske allerede lever op til kravene i dag.
Fødevareministerens egen holdning var, at man skal stræbe efter
at lave god, sammenhængende natur, og hun kunne godt forestille sig
et system, hvor man i stedet for at udtage syv procent fra hver
enkelt lodsejer, samlede syv procent af arealerne ud fra et større
område for at skabe god, varig natur. Mette Gjerskov vil på den
baggrund arbejde for, at der indføres engangsbetalinger i
forbindelse med udtagning af jord, så man kan komme væk fra en
praksis, hvor marker kan ændre status fra år til år.
Mette Gjerskov så kritisk på forslag om, at der skal indføres en
lang række begrænsninger på landbrugsstøtten, så der eksempelvis
kommer et loft for, hvor mange støttekroner et enkelt landbrug kan
modtage, da hun var klar over, at dette sandsynligvis vil medføre,
at store landbrug blot bliver splittet op i mindre enheder. Danmark
vil kæmpe for at reglerne bliver så enkle som muligt, og Danmark
vil som formandsland kæmpe for “at få mest muligt miljø for en
krone”, som fødevareministeren udtrykte det.
Mette Gjerskov opfordrede til at alle berørte brancher kommer
med kontruktive forslag til, hvordan man kan reformere
landbrugsstøtteordningerne inden juni måned, hvor støttens
udformning i fremtiden skal diskuteres i EU.
På dyrevelfærdsområdet introducerede Mette Gjerskov begrebet
“markedsdrevet dyrevelfærd”. Begrebet dækker over, at Danmark som
EU-formandsland vil kæmpe for, at der skal indføres ensartede krav
i fødevareproduktionen, og hun brugte Englands-grise som et
eksempel på, at man kan sætte regler op for, hvad der skal kræves
af dyrevelfærdsforanstaltninger for at man kan levere sine varer
til bestemte kunde-segmenter. Kravene skal stilles på EU-plan, så
det ikke går ud over konkurrencen.
“Vi skal ikke ud i nogen grå-zone, hvor reglerne sidenhen bliver
underkendt,” sagde Mette Gjerskov
Budgettet for de nye tiltag i forbindelse med EU’s fælles
landbrugspolitik ventes at ligge klar i december 2012, og Nicolai
Wammen er den danske forhandler på området.
Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk
