Jagten på grundlaget for Vandplanerne

Peter Rosendal har siden stormødet i Korsør søgt efter de tal, der ligger til grund for de Vandplaner, der har kostet danske fødevareproducenter milliarder af kroner. Tirsdag dukkede tallene omsider op, og nu starter arbejdet med at finde ud af, hvad præcis der ligger til grund for, at Danmark skal reducere kvælstofudvaskningen med 19.000 tons.

 Peter Rosendal

“Ida, du står med et kæmpe problem, vi kan løse sammen.
Embedsmændene har misset opgaven til din og min ugunst”. Ordene kom
fra fødevareproducent og medlem af betyrelsen i Bæredygtigt
Landbrug, Peter Rosendal, på Landbrug og Fødevarers stormøde i
korsør den 12. december, hvor Vandplanerne blev diskuteret ivrigt.
På talerstolen stod den nytiltrådte Miljøminister, Ida Auken (SF),
og hun mente bestemt ikke at anklagen mod hendes embedsværk var
tilsigtet. Tværtimod tog hun embedsfolkene i forsvar ved at sige,
at spørger man embedsmændene pænt, så får man også et ordentligt
svar.

Peter Rosendal tog opfordringen op. Han skrev straks en
anmodning om at få adgang til de beregninger, der skulle ligge til
grund for kvælstofbegrænsningsmålene i Vandplanerne,  og efter
mere end en måneds armlægning med offentlige instanser fik Peter
Rosendal den 24. januar tilsendt lister med tusindvis af målinger
fra vandløb over hele Danmark, og Peter Rosendal har allerede
påbegyndt arbejdet med at finde ud af, hvad Vandplanerne helt
konkret bygger på.

Indsatsen i Vandplanerne har slået fejl

Åløb300_130

“Jeg har længe haft en idé om, at ålegræsværktøjet blev trukket
ned over hovedet på os, så den 15 december bad jeg om lov til at se
de tal, der er udtaget i forbindelse med fiskevandsdirektivets
bilag 1.  Jeg fik at vide, at det kunne jeg ikke få lov til at
se, for de var beregnet på udvalgte folk. Og så så jeg ikke anden
mulighed, end at søge aktindsigt. Det gjorde jeg den 15. december –
og nu har jeg så omsider modtaget tallene fra Naturstyrelsen,”
siger Peter Rosendal til www.baeredygtigtlandbrug.dk.

Peter Rosendal har igennem flere måneder sat sig grundigt ind i
flere af de rapporter, der ligger til grund for Vandplanerne,
heriblandt Ålegræsværktøjet og Baselineudvalgets redegørelse for
hvor langt Danmark er nået i jagten på at opnå en god kvalitet i
vandløb, fjorde og indre farvande, og Peter blev overrasket over
flere af de konklusioner, som rapporterne nåede frem til.

“Ida Auken mener, at ålegræsværktøjet er det mest præcise
måleredskab, hvilket Harald Bundgaard Madsen har konkluderet i
Baselinerapporten, men læser man Baselineudvalgets rapport igennem,
så er det helt tydeligt, at der var stor uenighed blandt
eksperterne,” siger Peter Rosendal.

En af de eksperter, der modsagde konklusionerne i rapporterne,
er tidligere seniorforsker ved Dansk Hydraulisk Institut (DHI)
Flemming Møhlenberg. Flemming Møhlenberg har fundet frem til, at
det er umuligt at nå de opstillede mål for kvælstofindholdet i de
indre danske farvande, som ligger til grund for kvælstofindsatsen i
Vandplanerne. De kvælstofmål man I Danmark har stræbt efter, ligger
nemlig under det niveau, der i forvejen forekommer i de indre
danske farvande.

Det var med tanke på Baselineudvalgets konklusioner, at Peter
Rosendal påpegede over for Miljøministeren, at hun var blevet ført
bag lyset af sine embedsfolk. Peter Rosendal mener, at udvalget har
gået så ensidigt efter ålegræsværktøjet, at det for dem ville være
en falliterklæring, hvis de efter en årrække erkendte, at de havde
taget fejl.

“Når dem der konkluderer i ålegrusudvalget og baselineudvalget
er de samme, der har stået bag rapporterne, så er det det samme som
at sætte ræven til at vogte høns. Beviset på, at planerne har slået
fejl, er, at målene ikke kan opfyldes, som DHI konkluderer,” siger
Peter Rosendal.

Målinger skulle sikre fair konkurrence

I fiskevandsdirektivet, der er forgængeren for
vandrammedirektivet, er der udstukket klare retningslinjer for
kvaliteten af ferskvand – og der lægges vægt på, at der ikke skal
skabes ulige konkurrencevilkår medlemsstaterne imellem. De enkelte
lande skal have det samme udgangspunkt, og derfor har det siden
Fiskevandsdirektivet blev sat i søen, været klart, at målemetoderne
skulle være let sammenlignelige i de respektive lande. 

Med tallene i hånden vil Peter Rosendal nu undersøge, om de
tusindvis af målinger fra vandløb over hele landet kan begrunde de
tvivlsomme beregninger af kvælstofbelastingen af miljøet, som
ålegræsværktøjet har dannet baggrund for.

“Tallene er så vigtige, fordi jeg mener, at vi i Danmark
fokuserer for meget på modelberegninger og ikke på fakta, og det
selv om EU lægger vægt på ensartede retningslinjer i hele EU. De
tal, som er brugt som udgangspunkt for ålegræsværktøjet og
baselinerapporten, var baseret på modelberegninger – og ikke på
fakta. Så jeg tænkte, at de fakta må komme fra et sted,” siger
Peter Rosendal.

Peter har i sin søgen også kigget på Vandplanerne i Tyskland, og
det undrer ham, hvor forskelligt de danske og tyske myndigheder har
tolket EU’s direktiver. EU har lagt op til, at alle tal lægges frem
for offentligheden, og der opfordres til at inddrage befolkningen
så meget som muligt i forbindelse med implementeringen af planerne.
I Tyskland ligger tallene således frit tilgængelige på delstaternes
hjemmesider om Vandplanerne, mens man i Danmark altså er nødsaget
til at søge om aktindsigt.

“Det er spøjst, at man skal bede om aktindsigt for at se
planerne, når EU opfordrer til, at alle tal skal være offentligt
tilgængelige. Offentlighedsfasen er også blevet negligeret
fuldstændigt i Danmark. Planerne er konstrueret af embedsmænd, og
ikke een dansk politiker, som jeg har kendskab til, har noget
dybere kendskab til, hvad der ligger til grund for dem,” siger
Peter Rosendal.

“Hvorfor har en plan, der har været 12 år undervejs, kun
fokuseret på modelberegninger, når oplægget til planerne var, at
indsatserne skulle bero på konkrete målinger. Havde de gjort det,
så ville der højst sandsynligt ikke havde været en eneste
vandplan,” slutter Peter Rosendal.

Ligesom Peter Rosendal har også Bæredygtigt Landbrug søgt om
aktindsigt for at få udleveret tallene bag Vandplanerne, og den
kommende tid vil Bæredygtigt Landbrug få eksperter til at gennemgå
tallene, så baggrunden for implementeringsindsatsen kan blive
undersøgt til bunds.

Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen