Fødevareministeren: Det bliver et rugbrødsformandskab

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) fortalte den 5. januar om regeringens forestående opgave som fomand for landbrugsområdet i EU.

Mette Gjerskov

“Vi kommer ikke til at pleje danske særinteressere i det halve
år, Danmark sidder for bordenden, som formand for EU. Til gengæld
behøver de danske fødevareproducenterne ikke frygte, at deres
nuværende produktionsforhold bliver forværret.”

Det var det klare budskab fra fødevareminister, Mette Gjerskov
(S), da hun den 5. januar i en pressebriefing i Fødevareministeriet
forklarede den danske landbrugspresse, hvad det er for store
udfordringer der venter fællesskabets landbrugs-og
fødevareministre, når de for alvor går i gang i København i næste
uge med at forhandle den nye landbrugsreform, som træder i kraft i
2014 på plads.

 

Viljen og evnen

“Det er nu, vi skal vise, at den danske regering har viljen og
evnerne til at samle EU`s 27 lande, fordi det bliver et
kæmpearbejde, at få den nye landbrugsreform på plads. Det er som
bekendt ingen hemmelighed, at medlemslandene ser vidt forskelligt
på, hvordan fremtidens landbrug i EU skal skrues sammen. Det vil
derfor være et kæmperesultat, hvis vi kan nå til enighed om at
skabe et fundament, som forhandlinger om landbrugsreformen kan
bygge videre på, når Danmark overlader formandskabet til Cypern i
juli 2012.”

Bedre kontrol

Mette Gjerskov (S) understregede at under det danske
formandskab, vil der også blive lagt stor vægt på at forbedre
kødkontrollen, dyrevelfærden samt at skærpe kampen mod antibiotika
resistens i EU.

“Der bliver brugt for meget og forkert pencillin. Denne
udvikling er uheldig, fordi den udvikler resistente bakterier, der
er svære at behandle. I Danmark er vi foran de andre EU- lande på
dette område, fordi landbruget og sundhedsvæsnet taler sammen, og
desuden får dyrlæger heller ikke provision af deres salg af medicin
til landbruget, sagde Mette Gjerskov (S).”

Om kødkontrollen sagde Mette Gjerskov (S) at den er dyr for
fødevareproducenterne, og at den derfor skal effektiviseres og
gøres billigere uden at det går ud over fødevaresikkerheden.

Mette Gjerskov (S) sluttede med at sige, at det bliver et
“rugbrødsformandskab”, hvor der skal knokles fra morgen til aften
for at nå resultater, som den danske regering kan være stolte af,
når stafetten bliver sendt videre til Cypern.


Hent pressematerialet for pressebriefingen som PDF-fil ved at
klikke her.

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug –
jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

 

Scroll to Top