Vender DMU/DCE’s Laurentius-ligning forkert?

Poul Vejby-Sørensen påviste allerede i 1980'erne, at Laurentius-ligningen ikke kan bruges som bevis for, at kvælstofudledning hindrer udbredelsen af ålegræs.

 Poul_MunkholmbroenSom bekendt
bruger miljømyndighederne den såkaldte Laurentius-ligning til at
beskrive sammenhængen mellem udbredelsen af ålegræsset og
kvælstofkoncentrationen i vandet. Lavere kvælstofkoncentration
siges at give klarere vand, som giver adgang for lyset længere ned
til fordel for ålegræsset.

 Forskerne i det tidligere DMU og nu DCE har måttet
“erkende, at naturen opfører sig anderledes, end ligningen
forudsiger”.

 Det er der en ganske god grund til. Ligningen er nemlig
overordentlig tvivlsom!

Da “Laurentius-ligningen” blev udviklet i 1994, havde jeg flere
år forinden “udviklet” en ligning på basis af “Bæltprojektet” under
Miljøstyrelsen, som gennemførtes i 1970’erne. Denne ligning var
omtalt i Jyllands-Posten i 1988 og blev endvidere offentliggjort i
Tidsskrift for Landøkonomi efter en vandmiljøkonference i maj 1993
i Akademirådet, hvori DMU deltog og i øvrigt forlangte
ordstyrerrollen. 

 Til forskel fra Laurentius-ligningen, er min ligning i
overensstemmelse med naturens opførsel. Man skal ikke hæfte sig så
meget ved tallenes størrelse, men derimod hvilken side af
brøkstregen, kvælstof figurerer på.

 

Ligningen ser således ud:

 Fytoplankton, g C/m2 = -15,8 +
1475 * P(vægt)/N(vægt).

 (R2 = 0,84).

 Det interessante er, at fytoplankton og fosfor er direkte
korrelerede, mens fytoplankton og kvælstof er omvendt korrelerede!
Altså: Ved en given fosforkoncentration vil stigende
kvælstofkoncentration give mindre fytoplankton og dermed større
sigtedybde. Det er den omvendte konklusion af, hvad DMU/DCE
arbejder efter i Laurentius-ligningen. Så noget trænger til at
blive set efter – og har trængt i 25 år!

 Det formodes, at DMU/DCE kun har søgt efter en korrelation
mellem kvælstof og sigtedybde, for at få bekræftet en allerede
antaget teori. Men det er ikke til at vide!

ålegræs

 Konklusionen er, at miljømyndighedernes Laurentius-ligning
og ligningen udviklet af Bæltprojektet beskriver virkningen af
kvælstof helt modsat hinanden. Som nævnt har DMU/DCE problemer med
at få deres ligning og naturen til at passe sammen. Derimod passer
min ligning perfekt med praktiske iagttagelser, som bl.a.
civilingeniør John Schmidt har dokumenteret i sit arbejde i og
omkring Dybsø Fjord ved Næstved. Inden for de aktuelle grænser
giver højere kvælstof/fosfor forhold større sigtedybde.

 At det forholder sig sådan, er der mange komplicerede
forklaringer på. Men erfaringsmæssigt løber vandmiljøet ind i
problemer, når forholdet mellem kvælstof og fosfor falder. Og det
gør det jo, når kvælstof begrænses. Så bliver der mere fosfor i
forhold til kvælstof, hvilket ifølge aktuel forskning har
specifikke virkninger på arternes indbyrdes konkurrence og
cellernes funktion, således at væksthastigheden speedes op.

 

Poul Vejby-Sørensen, Cand. agro  Mail:
 pvs@baeredygtigtlandbrug.dk

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen