Vandplanerne: Send klage inden 10. december

Bæredygtigt Landbrug har lavet en guide, så du kan se om du bliver berørt af ændringerne, og i fald du er, så kan du se, hvor du skal henvende dit med dit høringssvar.

Landkort

Fredag den 2. december præsenterede miljøminister Ida
Auken (SF) de modificerede vandplaner.

6000 kilometer vandløb er fjernet fra de oprindelig planer, 2000
kilometer vandløb er blevet omklassificeret og 200-250 kilometer
rørlagte vandløb skal fritlægges, hvor tallet før lød på 900
kilometer.

Der er altså sket markante ændringer i vandplanerne, men
Miljøministeriet har blot givet de berørte lodsejere til og med den
10. december til at komme med indsigelser imod de reviderede
vandplaner.

Bæredygtigt Landbrug har derfor lavet denne guide, så du kan se
om du bliver berørt af ændringerne, og i fald du er, så kan du se,
hvor du skal henvende dit med dit høringssvar.

Klik på linket herunder for at se om du bliver berørt af
ændringer i vandplanerne.
(Hvis ikke siden åbner, når du klikker på linket, så hold
ctrl-tasten inde imens du klikker) 

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_ekstrahoering

 Klik på “VP-11 Supplerende høring” i skærmens venstre
side, og kryds derefter af i felterne i venstre side af
skærmen.

Du kan se en udførlig vejledning ved at klikke herunder:

http://miljoegis.mim.dk/hoeringssvar.htm

Når du har fundet frem til de vandløb, der har ændret karakter
ved dine marker, så klik på ikonet “i” over kortet, og klik
herefter på det vandløb, du vil se status for.

Herefter åbner et nyt vindue med informationer om ændringen, og
nederst er der et link til at indsende dit høringssvar. Når du
klikke på linket åbnes en pdf-blanket, som skal udfyldes på skærmen
og sendes afsted.

Hvis vandløbet er blevet fjernet fra vandplanerne, så behøver du
ikke foretage dig yderligere.

Hvis vandløbet ikke er ændret eller der nu er blevet nye
indsatser i vandløbet, skal du henvende sig til dit lokale
miljøcenter og spørge hvorfor.

Du kan finde kontaktoplysninger på dit lokale Miljøcenter ved at
følge linket herunder:

http://www.naturstyrelsen.dk/Lokalt/

Hvis du har problemer med at indsende høringssvar via linket på
Miljøministeriets hjemmeside , så har du følgende muligheder.
Hjemmesiden kan være meget langsom, når der er mange folk inde på
den.

Det er muligt at afgive høringssvar ved at sende e-mail til
nst@nst.dk eller pr. brev til

Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø.

 HUSK, at høringssvaret skal være Miljøministeriet
i hænde senest den 10. december.

 Hvis du benytter denne mulighed er det vigtigt

at du præcist angiver hvilken ejendom du afgiver høringssvar for
(ved angivelse af

ejendomsnummer) og hvilken ændring i vandløb eller sø på/ved din
ejendom som du afgiver

høringssvar til.

Har du problemer, spørgsmål, eller en kommentar i forbindelse
med aflevering af dit
høringssvar, så er du velkommen til at kontakte Miljøministeriets
informationscenter:
tlf. 70 12 02 11
mail: info@mim.dk

Miljøministeriets informationscenter er åbent for telefoniske
henvendelser mandag til fredag kl.
9 til 16.

 Læs også Miljøministeriets vejledning ved at klikke
her:

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/8FF68396-157C-41DC-AF1D-AA7CF611184E/0/Supplerende_hoering_vejledninghjemmeside_031211.pdf

Hent
nyhedsbrevet som PDF-fil ved at trykke her

Scroll to Top