Miljøministeren ikke bekendt med kemiske målinger af overfladevand

Miljøminister Ida Auken (SF) har aldrig set tal for den kemiske påvirkning af dansk vandløb.

Ida Albertslund

Bæredygtigt Landbrug har søgt efter kemiske målinger, der kan
fortælle os detaljer om udviklingen af kvaliteten i
overfladevandet i danske vandløb og i de indre danske farvande, men
selv Miljøministeren er ikke bekendt med, om sådanne tal for
Danmark overhovedet eksisterer. Og det selvom de kemiske målinger
står anført i første linje af EU´s Vandrammedirektiv. 

“I Danmark bruger vi faunaklasser, til at måle vandet kvalitet,”
fortalte Ida Auken (SF) til www.baeredygtigtlandbrug.dk , da
ministeren den 15. december havde træffetid i Naturcenter
Herstedhøje i Albertslund.

Ifølge Miljøminsteren var det især landbruget, der i sin tid
havde presset på for at undgå at de kemiske målinger skulle bruges
som rettesnor, da Vandrammedirektivet skulle sættes i søen. Man var
foruroliget over nogle alt for høje koncentrationer af eksempelvis
okker, og det var stærkt medvirkende til, at vi i Danmark valgte at
bruge Dansk Vandløbs Faunaindeks som indikator i vandmiljøet. Her
kigger man på udbredelsen af forskellige organismer, der lever i de
forskellige vandløb, i stedet for at bruge præcise kemiske
målinger.

Problemet er imidlertid nu, at fauna og insekter ikke giver
nogle præcis indikationer af, om der forefindes en lang række gifte
i vandet. Gifte som ofte kommer fra husholdninger, hospitaler og
rensningsanlæg. Gifte som ikke stammer fra landbruget, men som man
ikke ved ret meget om udbredelsen og konsekvenserne af, og med en
øget afvanding fra byzonerne er disse gifte et stadig større
problem.

DCE måler kun for næringsstoffer

Den 29. november spurgte Bæredygtigt Landbrug direktør i DCE
(Dansk Center for Miljø og Energi), Kurt Nielsen, om der ville være
ræson i at gå over til at måle vandets kvalitet på kemi, som der er
lagt op til i Vandrammedirektivet.

“Jeg ved ikke, hvad du mener med kemi. Vi måler på
næringsstoffer, så hvis du kalder det kemi, så gør vi det sådan
set. Der er nogle parametre, som man kan anvende som
indikatorer.  Der er næringsstoffer nogle af dem, og ålegræs
er en biologisk indikator, ligesom andre biologiske
indikatorer.”

Bæredygtigt Landbrug arbejder på at få adgang til de kemiske
data, der findes om vandmiljøet i Danmark, så man – en gang for
alle – kan få klarhed over, hvor meget af den aktuelle forurening
af vandmiljøet, der reelt stammer fra landbruget.

En af grundene til at man i EU Vandrammedirektivet valgte at
bruge kemi som mål for kvaliteten af vandmiljøet, var, at det
skulle være overskueligt at sammenligne forholdene imellem
medlemsstaterne. Så hvis ikke Danmark ligger inde med de kemiske
målinger, så opfordrer Bæredygtigt Landbrug til, at målingerne
tages nu, så vi kan få vished om den sande tilstand i de danske
vandløb samt se hvordan kvaliteten af vandet er i forhold til de
øvrige EU medlemslande.

 Ålegræs duer ikke som indikator

ålegræs

 

 

 

 

 

 I allerførste linje af EUs Vandrammedirektiv står skrevet,
at medlemsstaterne skal bedømme overfladevandets kvalitet på
baggrund af målinger af kemien i overfladevandet, men det har man
valgt ikke at gøre i Danmark. I Danmark har vi valgt at gøre brug
af en smutvej i direktivet. En smutvej, der siger, at de enkelte
medlemslandsstater kan vælge at bruge andre mål, hvis man mener, at
man har opbygget en viden om andre forhold end de kemiske, som kan
bruges som en præcis indikator. Herhjemme har udbredelsen af
ålegræs været den foretrukne indikator, da man siden begyndelsen af
1900´tallet har holdt øje med forekomsterne af den
saltvands-afhængige plante.

Siden NPO Redegørelsen så dagens lys i 1984 har vi i Danmark
regnet med, at der er en direkte sammmenhæng imellem udbredelsen af
ålegræs og vandets indhold af kvælstof. Tesen har været, at hvis
kvælstofkoncentration steg, så ville ålegræsset forsvinde
proportionalt hermed.

Den tese har danske forskere sat al deres lid til, indtil NOVANA
rapporten  (Det Nationale program for Overvågning af
VAndmiljøet og Naturen) i sidste uge så dagens lys. I den nye
rapport skriver en række danske forskere, at der ikke er kommet en
større udbredelse af ålegræs i perioden 1989 til 2010 selvom den
udvaskede mængde kvælstof er blevet halveret i perioden. Altså må
man udlede, at ålegræs ikke er den præcise indikator for
vandmiljøet, som man ellers har anset den for at være.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen