I Tyskland prioriteres afvanding højere end græs og larver

Når tyskerne tolker EUs Vandrammedirektiv, lægges der vægt på, at en afvandingskanal rent faktisk kan komme af med vandet.

Graensevandloeb_Jakob_Tilma_300

Bæredygtigt Landbrug har tidligere påvist, hvordan danske og
tyske miljømyndigheder har tolket EU´s vandrammedirektiv
forskelligt i grænselandet, og ved en gennemlæsning af de tyske
myndighederes resumé af de tyske implementeringsretningslinjer for
Slesvig-Holsten, udarbejdet af Minesterium für Landwirtschaft,
Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, står det
lysende klart, at tyskerne har fokus på afvanding, når de
implementerer Vandrammedirektivet.

Resumé af den tyske implementering af
Vandrammedirektivet i Slesvig-Holsten

“Ifølge vandrammedirektivet kan overfladevand under bestemte
betingelser blive kategoriseret som stærkt modificerede og
kunstige, hvis de nødvendige forandringer for at opnå den gode
tilstand ville føre til signifikant negative effekter for den
aktuelle udnyttelse.

I stærkt modificerede og kunstige vandområder skal der
således kun opnås det gode økologiske potentiale, som lader
sig realisere uden en signifikant begrænsning af den aktuelle
udnyttelse.

 Kategoriseringen, der er foretaget af arbejdsgrupperne
i bearbejdningsområderne, er foretaget i overensstemmelse med
EU-kommissionens retningslinjer og i konsensus.  I
Slesvig-Holsten hører de fleste vandområder ind under ovennævnte
kategori.”


Se hele den tyske implementeringsplan for det tyske grænseland ved
at klikke her

I den danske implementeringsplan beskrives vurderingen af
klassificeringen af kunstige og stærkt modificerede vandløb efter
nogle helt andre normer, og der lægges slet ikke vægt på, at det
kan være formålstjenligt at klassificere vandløb som stærkt
modificerede eller kunstige, hvis klassifikationen kan sikre, at
man eksempelvis kan undgå oversvømmelser, som vi så rigeligt har
været ramt af i Danmark i 2011.

DMU vægter larver og planter over mennesker
I Tyskland tilkendegiver man tydeligt, at vandløbenes
primære formål i det flade grænseland er at føre vandet væk for at
undgå “signifikant negative effekter” for afvandingen. Disse
negative effekter har især danske bønder mærket den hårde
konsekvens af i 2011, hvor tilstoppede vandløb har ført til enorme
ødelæggelser af dansk landbrugsjord. Men selv om døren fra EU’s
side altså er åben for at fortolke Vandrammedirektivet som tyskerne
har gjort, har Danmark valgt at vægte larver og planter over
mennesker.

 ” Der er altså  i Vandrammedirektivet åbnet
mulighed for at karakterisere vandløb som stærkt modificerede
vandområder (HMWB) eller kunstige vandområder i erkendelse af at en
række vandløb ikke vil kunneopnå en god økologisk tilstand dels af
praktiske, dels af økonomiske årsager.”

 (Uddrag
fra “Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb”, DMU
2004)

DMU nævner altså slet ikke muligheden for at klassificere
vandløb som stærkt modificerede eller kunstige for at undgå de
store negative effekter.

 DMU beskriver hvordan grødeskæring foretages for at øge
afvandingen og forhindre oversvømmelse, men i rapporten ser DMU
virkningerne af grødeskæring som en væsentlig, negativ påvirkning
af vandmiljøet, da artsantallet i vandløbene falder, og da en øget
strømhastighed fører til øget sedimentation på nedstrøms
strækninger.

Altså vurderer DMU insekters levemuligheder langs en
afvandingskanal højere end vandløbets evne til at føre vand. I
Tyskland mener man tilsyneladende, at også mennesker fortjener at
kunne leve under ordentlige forhold.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen