Se Kurt Nielsens slides fra Hummerkonferencen ved at
klikke her
Dir. Kurt Nielsen, DCE – det tidligere DMU – kunne på
Hummerkonferencen på Christiansborg den 29. november fortælle, at
på trods af en halvering af kvælstofudledningen, så har fjordene
ikke fået det bedre.
Men selv om halveringen, ifølge Kurt Nielsen selv, ikke har ført
til nævneværdige resultater, så mener Kurt Nielsen, at endnu en
halvering nok vil give det ønskede resultat. Det var budskabet, da
han skulle redegøre for, om de tre vandmiljøplaner direkte har
medvirket til at forbedre vandkvaliteten i de danske vandløb, åer
og fjorde.
“Landbruget skal halvere den nuværende mængde kvælstof og fosfor
som erhvervet udleder til de danske åer, vandløb og fjorde, før
Danmark kan leve op til EU´s Vandrammedirektiv.”
“Selv om landbruget siden midt af 80érne næsten har halveret
udledningen af kvælstof og fosfor til de danske fjorde, er deres
tilstand ikke forbedret nævneværdigt. DCE´s undersøgelser viser
også, at vandkvalitet i vandløbene heller ikke har ændret sig til
det bedre siden 2003.”
Ålegræs som sundhedsindikator
Men det er nu ikke alene landbrugets skyld, at fjordene har det
dårligt. De store, tunge trawlredskaber, som fiskefartøjerne
bruger f. eks. til muslingeskraberi og andet bundfiskeri samt den
store udledning af spildevand, har også stor indflydelse på
fjordenes tilstand, sagde Kurt Nielsen.
Kurt Nielsen sagde, at væksten af ålegræs er en god målestok
for, om landbruget udleder for meget kvælstof og fosfor til de
danske fjorde.
“Det er DCE´s opfattelse, at ålegræs fortsat er den bedste
indikator til at måle miljøkvaliteten i havet. Vi kan se, at
ålegræsset er så godt som stoppet med at gro langs kysterne, fordi
vandet er uklart, som følge af udvaskning af kvælstof fra
landbruget. Vi har derfor regnet ud, at udledningen af kvælstof
skal nedbringes med omkring 30.000 ton kvælstof inden 2015.
Regeringens mål er en reduktion på 9.000
ton.
Flemming Møhlenberg, tidligere seniorforsker ved Dansk
Hydraulisk Institut (DHI) siger derimod, at ålegræsset mistrives på
grund af temperaturstigninger i havene. Hvem skal man tro mest
på?
“Men der er trods alt enkelte forbedringer at spore. Naturen og
dens biodiversitet har fået det bedre, men der langt igen.
Forskningen viser entydigt, at der typisk går mindst 20-30 år fra
udledningen er bragt ned til et niveau, som naturen kan tåle, til
f.eks. en fjord igen er tilbage i god økologisk stand, sagde Kurt
Nielsen.
Kurt Nielsen sluttede med at sige, at det vil være til stor
hjælp for vandmiljøet, hvis de lavtliggende arealer, som bliver
intensivt dyrket, bliver taget ud af landbrugsproduktionen.
Af Justinus Johannesen jujo@baeredygtigtlandbrug.dk
