Ida Auken: Vi blander os ikke i, hvad Tyskland gør

Bæredygtigt Landbrug har tidligere påpeget at et grænsevandløb bliver klassificeret vidt forskelligt på den danske og den tyske side af grænsen. Miljøminister Ida Auken (SF) siger til www.baeredygtigtlandbrug.dk, at det nu er op til EU Kommissionen at bedømme, hvilken klassifikation, der er den rigtige.

ida 

Bæredygtigt Landbrug har tidligere påpeget at et grænsevandløb
bliver klassificeret vidt forskelligt på den danske og den tyske
side af grænsen. Miljøminister Ida Auken (SF) siger til
www.baeredygtigtlandbrug.dk, at det nu er op til EU Kommissionen at
bedømme, hvilken klassifikation, der er den rigtige.

“Vi blander os ikke i hvad Tyskland gør. Vi laver vores
klassificering ud fra Vandrammedirektivet. Ud fra, hvad vi synes er
rigtigt, og vi har også nærmere kigget på klassificeringen af
vandløb og de mange høringssvar, vi har fået,” forklarer Ida Auken
(SF).

Under Hummerkonferencen på Christiansborg, afholdt den 29.11 af
Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med 25 års jubilæet
for Vandmiljøplan 1, fortalte Miljøministeren desuden, at
regeringen allerede i denne uge sender vandplanerne afsted til EU
Kommissionen, og det til trods for, at der fortsat hersker stor
tvivl om virkningerne af den danske kvælstofreduktion samt rammerne
for, hvordan vandløbene skal klassificeres.

Danmark har valgt at gøre det på en måde – Tyskland på en anden,
og nu mener Ida Auken så, at det er op til EU Kommissionen at
bedømme, hvilken måde, der er den rigtige.

“Vi blander os ikke i Tyskland – vi ser hvad kommissionen siger,
når de ser på den samlede indsats,” siger Miljøministeren
til www.baeredygtigtlandbrug.dk .

Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top