For farlig til insektbekæmpelse – men lovlig som luseshampoo til børn

"Det er fuldstændig grotesk at pesticider som ikke må bruges af landbruget til bekæmpelse af insekter på markerne, uden videre kan bruges i luseshampoo til børn."

Vandboring, Kattrup Gods500_200

“Det er fuldstændig grotesk at pesticider som ikke må bruges af
landbruget til bekæmpelse af insekter på markerne, uden videre kan
bruges i luseshampoo til børn.” 

Det siger dir. Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug.

Han tilføjer, at Permethrin, som er det mest brugte pesticid i
luseshampo, fik fødevareproducenterne  forbud mod at bruge i
kampen mod insekter i 1999. 

En flaske luseshampo på 60 ml. med én procent Permethrin(0,6
gram), er i stand til at forurene seks millioner liter vand og
dermed lukke en drikkevandsboring, hvis pesticiderne var hældt
direkte ned i boringen. Ifølge de nuværende miljøkrav, ville
boringen blive lukket såfremt, der blev fundet mere end 0,1
mikrogram af pesticidet per liter. Det svarer til et gram
Permethrin i 10 millioner liter vand. “

Uvidenhed

“Der er nok flere end mig, der har undret sig over, hvorfor
grænseværdierne for pesticider i vandboringerne er på et nærmest
mikroskopisk niveau, mens andre kemikalier, vi bruger i dagligdagen
slet ikke er omfattet af en sikkerhedsmargin, der bare minder om
pesticider i drikkevandsboringerne, siger Vagn Lundsteen.”

“Personligt oplever jeg den daglige debat om brugen af
pesticider, som om den er drevet af uvidenhed og patos. Den sunde
fornuft sættes fuldstændig ud af spil, når det bliver uvidenhed og
følelser, som styrer debatten, siger Vagn Lundsteen.”

Lukning

Luseshampoo er langt fra det eneste pesticid, der bliver brugt
som lægemiddel til at gøre mennesker raske.

“En lang række medikamenter, som bruges som medicin til invortes
brug, cremer på huden og i andre sammenhænge indeholder så store
mængder pesticider, at hvis de var brugt af landbruget, ville det
medføre nedlukning af mange tusinde vandboringer, siger Vagn
Lundsteen.”

“Derfor er det på høje tide, at vi nuancerer debatten om
pesticider i grundvandet, og bruger lidt flere kræfter på at
undersøge forureningen fra de mange kemikalier, der stammer fra det
stadig voksende brug af medikamenter, slutter Vagn Lundsteen

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbug – jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

 

 

 

 

 

 

Scroll to Top