Landbrugskommissionen ikke på plads

Landbrugsavisen kan i dagens udgave i et stort interview med miljøminister Ida Auken (SF) fortælle, at regeringen allerede har nedsat en Natur-og landbrugskommission.

Landbrugsavisen kan i dagens udgave i et stort interview med
miljøminister Ida Auken (SF) fortælle, at regeringen allerede har
nedsat en Natur-og landbrugskommission.

Denne nyhed fejer Thor Seierø Mouritsen, pressemedarbejder i
Fødevareministeriet af bordet.

“Godt nok har regeringen besluttet, at der skal nedsættes en
Natur-og landbugskommission. Men for øjeblikket har
fødevareministeren ikke truffet nogen afgørelse om, hvem der skal
være formand eller for den sags skyld, hvem medlemmerne i
kommission skal være, siger Thor Seierø Mouritsen.

Udviklingen

I en skrivelse til dir. Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug,
som er dateret den 28. okt. skriver fødevareminister Mette
Gjerskov, at hun vil nedsætte en uafhængig Natur- og
landbrugskommission, som skal komme med løsninger af landbrugets
strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer samt se på
udviklingsmulighederne i landbruget.

Vækst og eksport

“For mig handler det i høj grad om, hvad landbruget skal leve af
i fremtiden, hvor vækst-og eksportmuligheder ligger samt skabelse
af nye grønne jobs. Jeg forventer derfor, at al relevant faglig
viden bliver inddraget i en åben proces omkring Natur-og
landbrugskommissionen. Det er dog for tidligt endnu at sige, hvem
der bliver medlem af kommissionen, siger fødevareminister, Mette
Gjerskov.

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug –jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen