BL og DN ønsker forbud mod muslingeskrab

Det er langt fra på alle miljø- og naturspørgsmål, at Bæredygtigt Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening er enige. Men når det kommer til at give fiskerne lov til at skrabe efter muslinger i to såkaldte Natura 2000 områder i Limfjorden, er der fælles fodslag.

OVERSVOEMMELSE500_200

Det er langt fra på alle miljø- og naturspørgsmål, at
Bæredygtigt Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening er enige.
Men når det kommer til at give fiskerne lov til at skrabe efter
muslinger i to såkaldte Natura 2000 områder i Limfjorden, er der
fælles fodslag.

Enig

“Bæredygtigt Landbrug er fuldstændig enige med DN i, at
muslingeskrab ødelægger havbunden. Muslingeskrabet hindrer ålegræs
og bunddyrene i at opnå naturlig udbredelse og tæthed og er dermed
medvirkende til iltsvind. BL ser derfor meget gerne, at
linedyrkning afløser det skadelige muslingeskrab.

Det siger dir. Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug, nu hvor
fødevareminister Mette Gjerskov har givet tilladelse til
muslingeskrab i to naturbeskyttede områder i Limfjorden. Fiskerne
kan starte at skabe efter muslinger fra på mandag – dog bliver de
GPS overvåget, så fiskerikontrollen kan se, om de sejler ind i de
mest sårbare områder.

Skærpede krav

Mette Gjerskov stiller også skrappere krav til fiskerne, som
blandt andet skal bruge andre fangstredskaber. Men de nye krav fra
fødevareministeren er ikke nok til at berolige DN og BL. 

De to organisationer er enige om, at de skærpede krav til
fiskerne ikke er nok til at stoppe ødelæggelserne af havbundens
dyre- og planteliv. En seks centimeter stor musling er i stand til
at filtrere og dermed rense knap otte liter fjordvand i timen.
Beregninger viser, at 100.000 tons blåmuslinger kan filtrere hele
Limfjordens vandmængde fem til seks gange i løbet af et år.
Skalddyrene æder desuden under deres filtrering diverse alger, som
ellers ville bidrage til iltsvind.

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug
– jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

 

 

 

Scroll to Top