Vi stoppede Grøn Vækst!

En plan for fødevareproduktion i Danmark, der fokuserer på konkurrenceforhold og arbejder mod afvikling af det tunge bureaukratiske system, er en hasteopgave.

 

Vagn_Grøn_Vækst
Vagn Lundsteen

Med de signaler og løfter, som mange folketingskandidater
og flere partiers talsfolk er kommet med under valgkampen, må vi nu
konstatere, at Grøn Vækst planen er død. Den kan måske genoplives,
i en ny vækstplan for landbruget. Det bakker vi op om.

En plan for fødevareproduktionen i Danmark, der fokuserer på
konkurrenceforhold og arbejder mod afvikling af den tunge
bureaukratiske system, er en hasteopgave.  Bæredygtigt
landbrug kræver, at være en del af den landbrugskommission, der
udformer en sådan. Vi ønsker handling og hurtige resultater. Det er
vi en garant for, når vi deltager.

Tak for den store støtte

Vi vil gerne takke for den meget store opbakning som Bæredygtigt
Landbrug har fået gennem det halvanden år, vi har eksisteret. Uden
de mange medlemmer, den fantastiske opbakning og det store arbejde,
der er gjort lokalt, havde vi ikke fået vore holdninger
igennem.

Vandplanerne skal samme vej

Miljøministeren har lovet at læse alle 4200 høringssvar til
Vandplanerne. Vi er bange for at ministeren ikke er blevet helt
færdig med det før valget.  Ministeren har sikkert allerede
gjort sig klart, at med alle de høringssvar og alle de
urimeligheder og fejl, der er i vandplanerne, kan de ikke afleveres
til EU-kommissionen til efteråret som lovet.

Vi anbefaler den kommende miljøminister at trække planerne
tilbage og lave et forenklet udspil, med e rigtige forudsætninger.
At Kommissionen truer med bøder, må aldrig foranledige regeringen
til at aflevere planer, der er i bedste fald er forkerte, i værste
fald ødelæggende for dansk fødevareproduktion.

Af Vagn Lundsteen, vtl@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top