Flemming Fuglede: Landbruget skal have den respekt, det fortjener

Næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen mener, at hetzen mod landbruget skal stoppe.

Forsamling500_200

Landbruget skal have Den respekt den
fortjener

“Et bærende erhverv som landbruget, skal have den respekt,
den fortjener. Når landbruget og resten af fødevaresektoren
samtidig bidrager med 40 mia. kr. årligt til det danske
husholdningsregnskab og dermed er en betydelig bidrager til den
danske velfærd, må politikerne forstå, at de mange stramninger,
begrænsninger, chikaner og afgifter som landbruget er pålagt af
politikerne må ophøre. Det kan heller ikke være rigtigt, at vi
Danmark skal have langt værre rammevilkår end vores kolleger i
Sverige, Tyskland, Holland og flere andre EU-lande.”

Det sagde næstformanden i Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede
Jørgensen til de omkring 1200 tilhørere – langt de fleste landmænd,
som havde besluttet at bruge tirsdag aften i Vejen Sportscenter for
at høre, om dansk landbrug og fødevareindustri har en fremtid.

Niveau

Flemming Fuglede Jørgensen understregede, at med de nuværende
begrænsninger samt de mange restriktioner som Grøn Vækst lægger op
til, kan fødevaresektoren under ingen omstændigheder bevare sit
nuværende niveau.

Kollaps

“Vi må forudse, at hvis lovgiverne ikke giver os de samme
rammevilkår som de lande, vi måler os med, kan erhvervet i værste
fald kollapse. Dansk Landbrug og resten af fødevaresektoren slås
for øjeblikket med langt højre omkostninger end vores konkurrenter.
De mange ekstraudgifter klarer vi kun med flid og
effektivitet,”
tilføjede han.

Fagligt og sagligt

I Bæredygtigt Landbrug er vi overbeviste om, at ved sagligt og
fagligt arbejde, præcise og klare argumentationer samt gode
relationer til vores samarbejdspartnere – flere af dem er her i
aften – er det muligt at ændre den negative udvikling i
fødevaresektoren, sagde Flemming Fuglede Jørgensen.

Handle i porten

For fremtiden er det slut med at handle i porten og acceptere
udokumenterede begrænsninger. Vi må fra erhvervets side forlange,
at det faglige og saglige grundlag skal være i orden og ikke mindst
grundigt undersøgt, inden politikerne vedtager nye love, som
medfører yderligere stramninger og regelringer for
fødevareproducenterne.

Velfærd og velstand

I landbruget har vi i mange år følt det som om, man helst vil
fjerne landbruget og lav os om til naturforvaltere. Vi skal derfor
gøre politikerne opmærksomme på, at 95 procent af en danske
befolkning ikke er medlemmer af en grøn organisation, men til
gengæld ønsker et stærkt og bæredygtigt landbrug, som også i skal
være med til at sikre fremtidens velfærd og velstand, sluttede
Flemming Fuglede Jørgensen.

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug –
jujo@baeredygtigtlanbrug.dk

Scroll to Top