DMU på sikker vej mod skandalen (16. maj)

Gennem mere end 20 år har DMU systematisk ignoreret al kritik omkring kvælstofstrategien i vandmiljøplanerne. Der har åbenbart været politisk accept til at poste trecifrede milliardbeløb i en yderst usikker strategi.

Køer

Af cand. agro. Poul Vejby-Sørensen,
Hellerup

Gennem mere end 20 år har DMU systematisk ignoreret al kritik
omkring kvælstofstrategien i vandmiljøplanerne. Der har åbenbart
været politisk accept til at poste trecifrede milliardbeløb i en
yderst usikker strategi.

I slutningen af 1980’erne blev den første vandmiljøplan vedtaget
på et fuldstændigt uacceptabelt og mangelfuldt grundlag. Siden har
DMU lappet videre på det noget tilfældige grundlag, uden større
succes.

Der er mange svage punkter i strategien. Men hovedproblemet er,
at DMU vil bruge multimilliardstore samfundsressourcer på at
begrænse kvælstofudledning til recipienter, som af DMU er erklæret
for “kvælstofbegrænsede”.

I praksis erklæres “kvælstofbegrænsning” på basis af forholdet
mellem kvælstof (N) og fosfor (P). Når dette forhold er under 7 på
vægtbasis, dvs. N/P < 7, dekreterer DMU “kvælstofbegrænsning” og
kræver reduceret udledning af kvælstof.

Men tingene hænger helt anderledes sammen!

“Fysiologisk kvælstofbegrænsning” er et tegn på, at
økosystemet modtager for meget fosfor – og ikke et tegn på, at
kvælstof skal begrænses!

Samfundet spilder hvert år milliardbeløb på kvælstofbegrænsning
til ingen nytte. Derimod burde DMU for mange år siden have sat mere
ind på at rense spildevandet for fosfor fra bl.a. vaskepulver. Og
København skulle ikke have haft langvarig dispensation for
udledning af fosfor til langt op i 1990’erne. Men disse fadæser
legitimerer jo netop ikke, at man på tredje årti misfortolker
virkningen af kvælstof i vandmiljøet.

Kvælstofbegrænsning har praktisk talt ikke ført til bedre
vandmiljø noget sted i verden.

Kvælstof er ikke “skurken”, men blev dømt ved et justitsmord i
midtfirserne.

Det viser Miljøstyrelsens gamle undersøgelser, “Bæltprojektet”.
Københavns Universitet, 1976).

Det viser 37 års fuldskalaforsøg i Canada. (Prof. David
Schindler et al. University of Alberta, 2008).

Det viser omfattende undersøgelser i danske og svenske farvande.
(Prof. Lars Håkanson og Dr. Andreas C. Bryhn, Uppsala Universitet,
2010).

På trods heraf kæder DMU i marts 2011 nogle problemer i Roskilde
Fjord sammen med kvælstofudledninger gennem de seneste 50 år. Dette
er ganske simpelt ukorrekt – helt uforeneligt med realiteterne. Det
helt dominerende forhold for Roskilde Fjord i perioden har nemlig
været et ekstremt højt fosforindhold. Faktisk flere hundrede
procent højere end i andre fjorde, som følge af mange års urenset
spildevand. Denne sag dokumenterer, at der er massive problemer med
DMUs strategi.

Er DMU et “beskyttet værksted”?

I bestræbelserne på at opnå lidt større “sigtedybde” i denne
diskussion, inviterede Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug til
en konference på Christiansborg i slutningen af maj 2011. Ideen
var, at lade DMU forklare og forsvare den danske vandmiljøstrategi
og heroverfor lade topforskere fra Sverige, Canada og USA forklare
og forsvare omfattende forskningsresultater fra Nordamerika (37 års
fuldskala forsøg afsluttet i 2008) og fra Østersøen og Kattegat
(afsluttet gennem de seneste år).

De udenlandske forskere var parate til at rejse tusindvis af
kilometer for stille op!

Anderledes med DMU: Efter mere end 5 ugers tovtrækkeri, mulighed
for at vælge tidspunkt og fuld information om programmet, nægtede
DMU at bevæge sig de 30 km fra Roskilde til Christiansborg for at
møde sagkundskaben.

Dette er ikke bare en hån mod arrangørerne. Det er en hån mod
højt kvalificerede videnskabsmænd, der tilbyder at rejse gennem
adskillige tidszoner for at tage udfordringen op! Det er endvidere
en hån mod de politikerne, der er afhængige af et seriøst fagligt
input til politiske beslutninger! Og sidst, men ikke mindst er det
en hån mod den befolkning, der udover at betale driften af DMU også
må betale milliarder hvert år for den tvivlsomme miljøpolitik, der
fabrikeres i DMU.

DMU styrer direkte mod den store skandale – og der er snart ikke
flere afkørsler, før de er fremme!

Nogle satser måske på at blive reddet af gong-gong’en ved
organisationsændringerne den 1. juli. Men der skal mere end en ny
etiket til…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen