DMU forskere fusker!
Kronik på baggrund af TV-Avisen onsdag d.16.marts 2011
af direktør i Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Vagn
Lundsteen
Midt i mellem to store skærme, står aftenens studievært, søde
Line Gertsen på TV-Avisen og peger på en ålegræsskov på bunden og
fortæller, at sådan skal en havbund se ud. Så peger studieværten på
den anden skærm, mens hun udtaler: “sådan ser de fleste fjorde ud”.
Man ser tydeligt et kamera kørt gennem en mudret fjordbund. Det ser
ikke tiltalende ud,
Studieværten udtaler, at mens landmændene demonstrerer, udtaler
folk fra Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU), at fjordene er ved at
blive kvalt af kvælstof. For den almindelige TV-seer, lyder dette
logisk. “Kvalt i kvælstof”. Det kan jeg godt forstå.
Problemet er bare, – det er fusk med fakta fra DMU
Siden slutningen af firserne har dansk landbrug halveret
udledningen af kvælstof til fjorde og indre farvande. I samme
periode er ålegræsset gået tilbage i næsten alle fjorde. Det kan
bevises fra DMU’s egne tal og fra DHI (Dansk Hydraulisk Institut),
at jo mindre kvælstof, der tilføres fjordene, jo mindre ålegræs.
Stort set alle forskere, uden for DMU, udtaler i dag, at de ingen
sammenhæng ser, mellem ålegræs og kvælstof. Kun DMU fastholder
stædigt denne sammenhæng.
Tilbage til klippet i TV-Avisen. Man interviewer forskningsleder
Stig Markager fra DMU på Risø, ved Roskilde Fjord, som står og
kigger ud over Roskilde Fjord. Forskeren udtaler, at netop ved
Roskilde Fjord, står det rigtig slemt til. ” Han udtaler at; “For
50 eller 100 år siden, var Roskilde Fjord dækket af Ålegræs. Det
har forskeren sikkert ret i, det bekræfter fiskere og optegnelser,
fra datidens forskere. Men det var nok nærmere 100 år siden, for i
30’erne uddøde ålegræsset i Danmark på grund af en svampesygdom.
Det var vel at mærke før, der var noget, der hed landbrugets
kvælstof.
Tilbage til Roskilde Fjord. Da jeg var dreng i tresserne og
starten af halvfjerserne, kørte vi ofte gennem Roskilde og op langs
fjorden nordpå (og forbi Risø). Om sommeren var der en umiskendelig
stank af noget, som man uden det store faglige kendskab kunne
definere som lort! Trods alle de imponerende villaer, der med deres
flotte udsigt, var placeret med udsigt over fjorden, ville jeg ikke
for noget, bytte med de stakkels Roskildeborgere. “Hvordan kunne de
holde ud at bo et sted, hvor det stank sådan?”
Op gennem firserne var Roskilde Fjord den mest fosforbelastede
fjord af alle danske. Roskilde Kommune var længe om at få etableret
effektive rensningsanlæg. Selv i slutningen af halvfemserne havde
man ikke kapacitet nok, til at løse opgaven effektivt. Man
etablerede et stødpudelager på Bistruphalvøen i Roskilde Fjord,
lige ned til fjorden. Uden overdækning og uden opsamling af væske
fra lageret. Billeder på Miljøportalen fra slutningen af
halvfemserne taler sit tydelige sprog. Man kan se “lortet” flyde ud
i fjorden.
I sommeren 2010, udtaler miljøchefen i Roskilde Kommune i
medierne at:” der har ikke været problemer med iltsvind i Roskilde
Fjord denne sommer. Det har der ikke været, siden Roskilde kommune
fik bygget de sidste rensningsanlæg”. Årets iltsvindsrapport fra
DMU, understreger også at vandmiljøet i Roskilde Kommune, ikke har
haft det bedre i mange år. Faktisk er iltindholdet højere i
Roskilde Fjord, end i bælterne og Øresund. Roskilde Kommune skal
have ros. De har virkelig fået styr på spildevandet.
Men mellem Jul og Nytår 2010 gik det galt igen. En gruppe af
vinterbadere blev syge. Årsag: Roskilde rensningsanlæg var løbet
over og store mængder urenset spildevand blev ledt ud i fjorden.
Desværre er det ikke et enkeltstående tilfælde. Over hele landet
meldes om tilsvarende “udslip” fra rensningsanlæg, der ikke har
virket optimalt i den kolde vinter, som de heller ikke gjorde
sidste vinter. Man kan frygte problemer med iltsvind i fjordene
denne sommer, hvis vi får en lang varm periode. Så vil forskere som
Stig Markager, fra DMU, igen stå frem og give landbruget
skylden.
Fjordenes tilstand, står og falder med
spildevandsrensningsanlæggenes effektivitet. Sådan har det været de
sidste 40 år.
Spørgsmålet er: “Ved man ikke bedre på DMU? Eller er det bevidst
fusk, den danske befolkning udsættes for?” Det en alvorlig sag. Man
må kræve at forskerne beviser deres påstande om landbruget, som
forurener af det danske vandmiljø. Vi har gentagne gange spurgt
forskerne: Er der bare et eksempel på at det, at man har begrænset
kvælstof, har haft en positiv effekt på vandmiljøet?
Vi kender godt årsagen. For svaret findes ikke. Faktisk er det
sådan, at i den samme periode, som landbruget har halveret kvælstof
til vandmiljøet, er vandmiljøet kun blevet ringere.
DMU’s forskere har et troværdighedsproblem. Man vildfører
bevidst den danske befolkning, med det formål at få tilført flere
midler og derved sikre berettigelsen. Den dag, man erkender, at
landbrugets kvælstof, ikke er skyld i iltsvind og dårligt
vandmiljø, bliver der mange arbejdsløse forskere.
Man behøver ikke være nervøse for beskæftigelsen. Der kunne for
eksempel forskes i de store mængder miljøfremmede stoffer, som
østrogen, blødgørere, medicinrester og husholdningskemikalier, der
hvert år hældes i vore fjorde. De tusinder af forskellige
miljøfremmede stoffer, udgør den virkelige trussel mod vort
vandmiljø. Deforme mikroorganismer og tvekønnede fisk er ikke kønne
at se på. Her er en opgave for biologerne at tage fat på. Men den
er måske for svær, for her kan man ikke bare give landbruget
skylden. At vi alle er skurken, er måske for ubehagelig en tanke.
Så hellere hænge landbruget ud, som man har gjort det siden
firserne.
