Klimaforandringer bekymrer os mest

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug Landbruget kan løse problemerne, uden det koster nationen en krone. I Jyllands Posten lørdag de. 16.oktober offentliggør Jyllands Posten resultatet af en undersøgelse fra den grønne tænketank Concito. Den viser, at det danskerne bekymrer sig mest om, er klimaforandringer.

Landbruget kan løse klimaproblemerne ved at øge
produktionen.

Jorden vi går på og dyrker indeholder ca. 3% humus. Humus er
organisk materiale, som er rester af rødder, blade og planterester.
Humus findes stort set kun i de øverste 20-25 cm af muldlaget, det
landmænd kalder pløjelaget. Humus er dannet gennem årtusinders
agerdyrkning.

Ud af de 3% humus er de 58 % kulstof, svarende til at pløjelaget
indeholder 73 tons kulstof. Dette svarer igen til 270 tons
CO2. Det vil sige, at jorden ved 3 % humus binder ca.
270 tons kuldioxid (CO2) pr. hektar. Disse tal er
beregnet af professor Henrik Breuning-Madsen, institut for geografi
og geologi, på Københavns Universitet.

Hvis humusindholdet i pløjelaget sænkes med 0,1% øges
CO2 udslip med 8,9 tons pr. hektar. Svarende til godt 22
mio. tons CO2,for hele landbrugsarealet i Danmark eller
dobbelt så meget som hele det danske CO2 udslip. Omvendt
hvis humus i jorden øges, vil det tilsvarende binde CO2.
Det vil med andre ord sige, at ved at øge humus i landbrugsjorden,
kan man løse hele Danmarks overskud af CO2 og dermed
belastningen af den største drivhusgas.

Metoden til at øge indholdet af humus i jorden er ret enkelt. Jo
større landbrugsproduktion, jo højere humusindhold i jorden. Jo
mere plantemasse over jorden, jo mere organisk materiale under
jorden. Det vil sige, at hvis man tillader landbruget at bruge mere
gødning og dyrke afgrøder, der har et større udbyttepotentiale, vil
humusindholdet stige i jorden og tilsvarende mere CO2
bindes i jorden.

Det er en metode man arbejder med i andre lande, hvor man ikke
ser landbrug som et problem, men som en del af løsningen på
klimaændringerne. Hvis man øger landbrugsproduktionen, øges humus
og dermed CO2 bindingen i jorden. Hvis en del af
afgrøderne samtidig bruges til energi, kan man både producere
CO2 neutral energi og binde CO2 i jorden.

Klima- og energiminister Lykke Friis rækkes hermed en hjælpende
hånd. Det behøver ikke koste noget at løse klimaproblemerne.
Nytænkning er alt hvad der kræves.

Folket ønsker større fokus på klimaforandringer. Fokus er
fjernet fra iltsvind og rene badestrande. De problemer er blevet
løst, i takt med at renseanlæggene er blevet mere effektive.
Regnvandsbassiner sikrer mod at renseanlæggene løber over og
udleder urenset kloakvand til vandmiljøet. Derfor er der ikke
længere problemer med vandmiljøet.

Alligevel har Miljøministeriet netop frigivet de ambitiøse
Vandplaner. De vil koste det danske samfund op mod 100 mia. kroner
om året. De vil medføre et fald i landbrugs­produktionen og derved
et fald i humusindholdet i landbrugsjorden. Vandplanerne vil
medføre et øget udslip af CO2. til atmosfæren. Man løser
et problem, men skaber et nyt og værre.

Tiden er inde til at Klima- og energiministeren og
Miljøministeren sætter sig sammen og tænker større tanker. Som det
er nu, ved den ene hånd ikke hvad den anden gør.

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen