Stævning vil blokere for randzonelov

Folketinget stemte den 11. juni for Mette Gjerskovs (S) forslag om offentlig adgang til randzonerne langs de danske vandløb, men landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug er overbevist om, at implementeringen af forslaget bliver taget af bordet igen.

BræmmerDK

Bæredygtigt Landbrug er overbevist om, at foreningens stævning
af staten vil blokere for indførelsen af Randzoneloven, så ejerne
også efter 1. september selv kan bestemme, hvem der må færdes på
deres ejendom.

Folketinget stemte den 11. juni for Mette Gjerskovs (S) forslag
om offentlig adgang til randzonerne langs de danske vandløb, men
landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug er overbevist om, at
implementeringen af forslaget bliver taget af bordet igen.

“Randzoneloven er noget makværk, derfor har vi også stævnet
staten for denne lov. Vi forventer at stævningen vil få opsættende
virkning. Det betyder at når retten har talt, så bliver loven udsat
til rettens afgørelse af hele stævningssagen”, siger direktør i
Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen.

Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten på vegne af mere end
4.000 lodsejere – blandt andet for Randzonelovgivningen – da den
strider mod EU-lovgivningen. Opnår foreningen opsættende virkning i
forbindelse med sagen, så skal randzonelovgivningen tages af
bordet, så længe retssagen kører.

Stor usikker hed om bræmmernes størrelse
Der er ca. 65.000 kilometer vandløb i Danmark og 134.000
søer større end 100 kvadratmeter. Hvis der skulle etableres 10
randzoner på begge sider af vandløbene og omkring søerne, ville
randzonearealerne blive på ca. 160.000 hektar. Hertil kommer
vandførende grøfter langs veje. Derfor skal randzoner langs private
haver, søer og i skove trækkes ud af planerne. Dernæst må
randzonearealet maksimalt udgøre 5 % af ejendommens dyrkbare areal.
Det betyder, at nogle ejendomme “kun” skal etablere 6 eller 8 meter
randzoner langs vandløbene. Vagn Lundsteen mener ikke, der er
rimelighed i, at lodsejerne selv skal kunne foretage denne
vurdering, når de, der har skabt reglerne, ikke engang selv kan
hitte rede på dem.

“Vi tror ikke på Fødevareministeren, når hun udtaler at
landbruget kan få et fjumreår. Vi er sikre på, at hvis ikke vi får
stoppet implementeringen af loven nu, vil der falde bøder til højre
og venstre, samt efterfølgende blive foretaget træk i EU-støtten,
som følge af overtrædelse af Krydsoverensstemmelse”, siger Vagn
Lundsteen.

 

Randzonerne bliver kommunernes problem
I forbindelse med indførslen af randzonerne har
Fødevareministeren gentagne gange skrevet, at det er kommunernes
ansvar at holde styr på de nye regler, men det er helt nye toner
for landets borgmestre.

“Det fremgår klart, at ministeriet sender en række opgaver om
randzonerne videre til løsning i kommunerne. Det er helt nyt for
os, og det overrasker mig da, at ministeren tror, at der i denne
tid er hænder i kommunerne til at løse så stor en opgave, som
hendes eget ministerium tilsyneladende ikke har ressourcer til,
udtaler Martin Damm, bormester i Odsherred og formand for
Kommunernes Landsforenings Teknik- og Miljøudvalg ifølge P4
Nordvestsjælland.

Efter planen skal lodsejerne oprette randzoner allerede fra den
1. september 2012, også selvom det endnu ikke er fastlagt, hvor
randzonerne overhovedet skal placeres, og hvor store arealer der
skal tages ud af landbrugsproduktion.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top