Landbruget slipper for yderligere stramninger

Miljøminister Ida Auken, (SF) har besluttet, at landbruget slipper for at skulle reducere udledningen af kvælstof med 19.000 tons inden 2015.

Vandløb_stortMiljøminister Ida Auken, (SF) har besluttet, at
landbruget slipper for at skulle reducere udledningen af kvælstof
med 19.000 tons inden 2015.

“Vi har overtaget et morads af ubeslutsomhed fra den tidligere
regering. Hele processen med vandmiljøplanerne er så meget
forsinket, derfor bliver vi nødt til at bevare den borlige
regerings mål om en reduktion på 9.000 tons kvælstof inden 2015,
siger Ida Auken til JP.

Miljøministeren tilføjer, at hvis regeringen går i gang med at
ændre de grundlæggende reduktionsmål, bliver gennemførelsen af
vandmiljøplanerne forsinket endnu mere. Forsinkelsen af
vandmiljøhandlingsplanerne har medført, at Danmark er stævnet af
EU-Kommissionen.

Arbejde hårdt

“Vandmiljøplanerne skulle have været trådt i kraft for flere år
siden, men planerne har først været i høring i år og er derfor ikke
endnu endeligt vedtaget. Vi vil derfor arbejde hårdt for, at målet
om en samlet reduktion på 19.000 tons kvælstof, bliver en realitet
efter 2015, siger Ida Auken.

Udsættes

De oprindelige planer indehold et overordnet mål om, at
landbruget skulle reducere udvaskningen af kvælstof med 19.000 tons
inden 2015. Men tidligere i år besluttede daværende miljøminister,
Karen Elleman (V) at reduktionen skulle være på 9.000 tons inden
2015 og at resten af reduktionen skulle udsættes til 2027.

Ikke store stigninger

Landbruget kommer næppe heller til at se de store stigninger i
pesticidafgifterne ud over det, som den tidligere VK-regering
allerede har varslet.

Det viser et svar fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF)
til Troels Lund Poulsen (V)

“Langt hen ad vejen svarer den tidligere regerings afgiftsmodel
til de ønsker, vi har til nye pesticidafgifter, siger Thor Möger
Pedersen.

Må ikke koste job

Den nye SRSF-regering skriver ellers i regeringsgrundlaget, at
det vil være nødvendigt at skærpe reguleringen af landbrugets
brug/udvaskning af kvælstof.

I dag lægger pesticidafgifterne 500 mio. kr. i statskassen.

Landbrugs organisationerne er med på en omlægning af
pesticidafgifterne, men kun hvis regeringen vil sikre, at den ikke
koster arbejdspladser.

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug –
jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top