Forsinkede miljøgodkendelser koster arbedspladser

Sagsbehandlingstiden på miljøgodkendelser er ni måneder. Kommunernes Landsforening mener at det er passende, mens Bæredygtigt Landbrug mener, at den langsommelige proces koster danske arbejdspladser.

Gaard560

“Tålmodigheden hos danske fødevareproducenter er ved at være
tyndslidt samtidig med, at det går særdeles hårdt ud over psyken og
pengepungen, at skulle vente i årevis med at få svar på, om man får
lov til at udvide sin bedrift.” Det siger dir. i Bæredygtigt
Landbrug, Vagn Lundsteen.

Vagn Lundsteen tilføjer, at erfaringerne viser, at det ikke er
helt ualmindeligt, at fødevareproducenterne må vente i årevis på
svar fra kommunerne, når de har sendt en ansøgning om lov til at
udvide bedriften eller til bygning af moderne stalde, der
tilgodeser dyrenes behov bedre end de eksisterende.

Staten spænder ben

Vagn Lundsteen understreger, at den langsomme behandling siden
2007, da den nye husdyrlov trådte i kraft, først og fremmest
skyldes statsligt benspænd i form af mangel på værktøjer,
vejledning, langvarigt IT-knas og ikke mindst stribevis af
afgørelser, som nærmest per automatik sendes tilbage til kommunerne
til ny behandling.

“Jeg har mere end svært ved at se fornuften i, at kommunernes
sagsbehandlere skal bruge så megen tid på at behandle de samme
sager igen og igen. Den tid kunne sagtens være brugt mere
fornuftigt,” siger Vagn Lundsteen.”

Smøl med miljøgodkendelser koster
arbejdspladser

Ifølge Vagn Lundsteen er det heller ikke blevet nemmere for
fødevareproducenternes at få tilladelse til at udvide bedrifterne
efter at Miljøstyrelsen i 2011 ændrede vejledningen om dyretrykket
i oplandet.

Miljøstyrelsens ændringer i husdyrloven kom efter, at Natur- og
Miljøklagenævnet i nov. 2011 underkendte Miljøstyrelsens vejledning
om, hvor meget landbruget må belaste sårbare områder.

“Ifølge Miljøstyrelsens vejledning, som var gældende frem til
nov. 2011, skulle der ikke stilles supplerende krav til husdyrbrug,
hvis det samlede dyretryk i området steg med mindre end fem
procent. Men Natur- og Miljøklagenævnet slog fast, at selv en
begrænset merbelastning er uacceptabel i sårbare naturområder, og
derfor måtte Miljøstyrelsen bøje sig og ændre sin vejledning,”
siger Vagn Lundsteen.

“Det er en principiel afgørelse med vidtrækkende konsekvenser,
som i realiteten er en direkte dødsdom over mange af de udvidelser,
som fødevareproducenterne har på tegnebrættet, siger Vagn
Lundsteen.”

Fødevareproducenter ville udvide – hvis de fik
lov

I Jyllands-Posten har svineproducent Jacob Eriksen fra Brædstrup
fortalt om sine problemer med nølende miljøgodkendelser, og han er
ikke i tvivl om, at den langsommelige sagsbehandling koster
arbejdspladser. Især i udkants-Danmark.

“Hvis politikerne vil holde op med at spænde ben for
fødevareproducenterne, ser fremtiden lys ud for dansk landbrug.
Personligt vil jeg meget gerne udvide, men spørgsmålet er om
arbejdspladserne skal placeres i Danmark eller Tyskland, siger
Jacob Eriksen til Jyllands-Posten.”

Men det er ikke alene Natur-og Miljøklagenævnet, som spænder ben
for fødevareproducenterne.

“I 2010 klagede Økologisk Råd 343 gange over miljøgodkendelser
til fødevareproducenterne, og vi fik medhold i 230 af sagerne,”
siger sekretariatschef Christian Ege, som tilføjer, at Økologisk
Råd fik klageret (høringsret) fra Miljøministeriet sammen med andre
lignende organisationer i 2007, da den nye husdyrlov trådt i
kraft.

Christian Ege oplyser til www.baeredygtigtlandnrug.dk,
at Økologisk Råd behandler tre sager om udvidelser om dagen, hvor
de får medhold i langt de fleste. Økologisk Råd har en aftale med
alle landets 98 kommuner om, at de får alle sager fra kommunerne om
udvidelser til gennemsyn.

Miljøstyrelsen kalder arbejdsgangen
tilfredsstillende

Klaus Torp, vicedirektør i Miljøstyrelsen, siger til Altinget,
at der er truffet 6.000 afgørelser siden kommunerne overtog
sagsbehandlingen, som den eneste behandlingsmyndighed. Det skete
kort efter at amterne blev nedlagt.

“I dag er sagsbehandlingen langt mere effektiv. Kommunerne
bruger betydeligt kortere tid på sagerne, og den gennemsnitslige
sagsbehandlingstid er i gennemsnit ni måneder. Det er
tilfredsstillende at kommunerne er nået dertil, selv om de ikke
nåede målet så hurtigt, som vi havde forventet, siger Klaus
Torp”

Men Vagn Lundsteen er langt fra tilfreds med kommunernes lange
sagsbehandlingstid.

Landbruget skal ikke kvæles

“Landbruget skal ikke kvæles af unødigt bureaukrati, træghed og
langsommelighed – og slet ikke af diverse modsigende udmeldelser
fra forskellige statslige instanser. Landmændene og deres
organisationer har forsøgt at råbe politikerne op, men desværre
indtil videre uden de store resultater. Tværtimod er vi gang efter
gang blevet slået hjem, og det kan de danske fødevareproducenter
ikke leve med i længden, siger Vagn Lundsteen.”

“Den nye regering har besluttet at der skal nedsættes en
natur-og landbrugskommission, og det er et initiativ, vi hilser
velkommen. Der er meget at tage fat på for den nye kommission, og
myndighedernes behandling af landbruget – herunder udvidelser, må
bestemt været et af de emner, kommissionen skal til at finde en
hurtig løsning på. Tiden er inde til at vi skal have vendt den
destruktive udvikling, landbruget har lidt under siden vi fik den
nye husdyrlov i 2007.”

“Nu vil vi ikke slåes hjem mere. Nu vil vi i mål, slutter Vagn
Lundsteen.”

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug –
jujo@baredygtigtlandbrug.dk

 

Scroll to Top