Endnu engang har en kommune set stort på ejendomsretten og kørt
sit eget løb. Det kan planteavler Steen Rasmussen, Nord Fynskomme,
skrive under på.
Steen Rasmussen er bare en af de mange fødevareproducenter, som
er blevet hårdt ramt af loven om 25- meter dyrkningsfrie bræmmer
omkring vandboringer, mens naboerne – fire sommerhuse, som bor
indenfor det samme område, kan fortsætte med at bruge pesticider og
dyrke de afgrøder, de har lyst til.
“Jeg er i den uheldige situation, at der ligger fire
vandboringer i den jord, jeg har forpagtet. For mig personligt
betyder det, at jeg må vinke farvel til mellem to og to og en halv
hektar god landbrugsjord, som kunne have skæppet godt i kassen,
hvis jeg fik lov til at bruge dem til planteavl”, siger Steen
Rasmussen.
Kommunen ville plante hyben
Men ikke nok med at kommunen har taget en ordentlig bid af min
landbrugsjord, men Nordfyns Kommune, gik også vidt at den havde
besluttet uden nogen lovmæssig hjemmel, at tilså mine
sprøjtefrizoner med hyben, mens græsset skulle fræses op. Men det
fik jeg stoppet, fordi det trods alt min jord, vi taler om siger en
harmdirrende Steen Rasmussen til www.baeredygtigtlandbrug.dk
“Personligt vil jeg meget gerne dyrke majs på bræmmerne, hvis
jeg fik mulighed til det. Hvis kommunen kan dyrke hyben på
dyrkningsfrie bræmmer uden nogen lovlig hjemmel, hvorfor må jeg så
ikke dyrke majs, spørger Steen Rasmussen, som også forgæves har
prøvet hos kommunen og vandværket at få fat i den bekendtgørelse,
som giver kommunen lov til beplante hans dyrkningsfrie bræmmer. Men
indtil videre er det ikke lykkedes ham, at få fat i denne
bekendtgørelse.
Tusindvis af hektar går tabt
|
Fire af boringerne på |
Steen Rasmussen tilføjer, at hvis alle fødevareproducenter, som
har landbrugsjord, der ligger omkring en eller flere af de omkring
100.000 vandboringer, vi har herhjemme, bliver lige hårdt ramt som
ham af zonelovgivningen, vil det medføre at mellem 30.000-40.000 HA
god landbrugsjord bliver taget ud af drift.
Dette er de kolde facts, selv om landbrugsjorden som ligger op
til vanboringerne på ingen måde har nogen negativ indvirkning på
drikkevandet”, siger Steen Rasmussen.
“Som de fleste bekendt kommer det meste af vores drikkevand fra
nogle underjordiske kilder, hvor ingen eller kun ganske små rester
af pesticider siver ned. Derfor har jeg mere end svært med at
forstå lovgivningen om 25-meter bræmmer”, siger Steen
Rasmussen.
Af Justinus Johannesen, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk
