Biologerne – et dyrt bekendtskab for landbruget

Den hårde linje mod landbruget, er ifølge Cand. agro Peter Bundgaard blevet en slags religion for biologerne, men har desværre også "farvet" politikerne, som i årenes løb har overtaget deres synspunkter.

OVERSVOEMMELSE500_200

“De mange biologer, som blev uddannet i slutningen af 60érne og
i begyndelse af 70érne har som bekendt haft stor indflydelse på
udarbejdelsen af de forhadte vandmiljøplaner. De drømte om
indflydelse med en ansættelse i staten, men da det viste sig, at
der kun var brug for et fåtal af dem, begyndte de i form af
holdningspræget bedre videnhed at opfinde og påpege problemer i
naturen og vandmiljøet, som ikke eksisterede. Ifølge dem, var det
landbruget, som var den helt store skurk. De har formået at gøre
videnskab til lidenskab, som efterhånden har udviklet sig til en
sørgelig og trist historie for det danske samfund.

Det siger cand agro Peter Bundgaard til www.baeredygtigtlandbrug.dk

 

 Landbruget lagt for had

“Mange af de biologer, som ikke kunne finde job i staten, fik
efterhånden fodfæste i kommunerne. Og det er stadigvæk disse
biologer, som i en årrække har lagt landbruget for had, der er med
til at skrue miljøpolitikken i kommunerne sammen. En miljøpolitik,
der er præget af sendrægtig og modstræbende sagsbehandling samt en
ensidig og langsom rapportering.

“Den hårde linje mod landbruget, er blevet en slags religion for
biologerne, men har desværre også “farvet” politikerne, som i
årenes løb har overtaget deres synspunkter. Til gængæld er der ikke
ret mange af biologerne, som har brugt tid eller kræfter på at
undersøge, hvordan naturen eller for den sags skyld vandmiljøet har
fået det i løbet af de seneste 25 år – siden vi fik den første
vandmiljøhandlingsplan”, siger Peter Bundgaard.

Prügelknabe

“Det betyder mere for biologerne at de kan sidde trygt og godt i
deres faste stillinger, og samtidig kunne fortsætte med at bruge
landbruget som prügelknabe, end at gøre politikerne opmærksomme på,
at vandplanerne slet ikke har haft de forventede forbedring på
miljøet, men til gengæld har kostet samfundet og landbruget
milliarder.”

Ja, faktisk burde der hurtigst muligt nedsættes en
undersøgelseskommission, der skulle kulegrave alle de faglige og
politiske beslutninger, som har ført til vandplanerne, der har
været med til at gøre livet surt for fødevareproducenterne i de
seneste 25 år, siger Peter Bundgaard.
 

Verden skriger efter sunde fødevarer

“I disse dage, hvor bølgerne går højt om de 50.000 HA, et areal
på størrelse med Bornholm, der skal udlægges som randzoner, er det
mærkeligt, at ingen spørger sig selv, om vi kan tillade os at tage
god, frugtbar landbrugsjord ud af drift, som kunne være med til at
producere tonsvis af sunde, gode fødevarer til en verden, som råber
efter føde.”

“FAO – FN´s fødevareorganisation har for nylig udarbejdet en
rapport som siger, at fødevarer, energi og rent vand kommer i den
grad, at være en mangelvare for verdens hurtigt voksende
befolkning. Det er også værd at bemærke, at når de folkevalgte og
kritiske embedsmænd rejser rundt til alle verdens hjørner, så er
det hovedsageligt landbruget, som har skaffet de økonomiske midler
til statskassen, som de fornøjer sig med”, siger Peter
Bundgaard.

Peter Bundgaard tilføjer, at ham bekendt går kineserne ikke
lange vandreture i rismarkerne, hvorfor skal det så være tilladt
for offentligheden herhjemme, at bruge landmandens dyrt købte
landbrugsjord til løbe-eller vandreture. Men det sker også uden
tvivl med velsignelse fra de kommunale biologer, at landbruget
endnu engang skal kanøfles, og ikke nok med det, men også
underløbes politisk og økonomisk, siger Peter Bundgaard.

Af Justinus Johannesen, journalist, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top