Bæredygtigt Landbrug klager over høringsfrist

Teknikken virker ikke, og så er otte dage alt for kort tid til en seriøs høringsperiode. Det er budskabet i den klage, som Bæredygtigt Landbrug har sendt til Miljøministeriet i forbindelse med omklassificeringen af 2000 kilometer danske vandløb.

Landkort

Herunder kan du læse Bæredygtigt Landbrugs klage i forbindelse
med høringsfristen for indsigelser imod de reviderede
vandplaner.

Bæredygtigt Landbrug har tillige klaget over teknikken, der har
gjort det til en kamp for lodsejerne bare at se, om ændringer har
fundet sted:

Høringsfristen skal forlænges

Undertegnede Flemming Fuglede Jørgensen, Bæredygtigt Landbrug,
har samme med en lang række andre lodsejere i foreningen haft mere
end svært siden i fredags med at komme ind på Naturstyrelsens
hjemmeside for at orientere os om, hvor i landet, de nye vandplaner
skal gennemføres.

Der har været lange ventetider på hjemmesiden, mærkelige
tilbagemeldinger, sider er gået ned og det har heller ikke været
muligt for os, at udskrive de ændringer, som er besluttet i
forbindelse med vandplanerne.

Jeg vil derfor på vegne af bestyrelsen og medlemmerne i
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug opfordre miljøminister Ida
Auken (SF) til, at forlænge høringsfristen, så vi kan nå at
orientere os om, hvilke konsekvenser vandplanerne får for os
fødevareproducenter.

Med venlig hilsen

Flemming Fuglede Jørgensen, næstformand, Bæredygtigt
Landbrug.

 

Opfordringen er sendt til Naturstyrelsen,
Miljøministeren og de lokale miljøcentre.

Scroll to Top