Har viceformandskandidaterne glemt rammevilkårene?

Udgivet 8. november 2018 - kommentarer:
Har viceformandskandidaterne glemt rammevilkårene?

Danske landmænds rammevilkår har ifølge Erik Ugilt Hansen næsten intet fyldt i valgkampen forud for viceformandsvalget i Landbrug & Fødevarer. Der er ellers nok at tage fat på…

Af Erik Ugilt Hansen, Rosbjergvej 4, 9500 Hobro

Følgende konstateringer bygger på 55 års aktivt arbejde og indsigt i primærproduktionen inden for svineproduktion, kreaturopdræt, planteavl, pelsdyravl, dambrug m.v.

Endvidere har jeg aktivt deltaget i såvel foreningsarbejdet som det kommercielle i samtlige produktionsgrene.

Med den baggrund har jeg gennem de sidste 35 år klart meldt ud, at ovennævnte produktionsgrene har udviklet sig til en ubestridt førerposition på verdensbasis, hvor alle andre lande erkender og er imponeret af danske bønders målrettede indsats.

Resuméet kan siges kort: Alle andre lande i verden efterstræber danske landmænds og virksomheders førerposition for at blive lige så dygtige i forsøget på at overhale os. Dette er heldigvis ikke sket endnu, da dynamikken inden for mange i landbruget altid har været fortsat udvikling til bibeholdelse af vores førerposition, da det er det, der giver markedsadgang for vores eksport af produkter, såvel fødevarer som landbrugsmaskiner og forædlingsmaskiner.

Eksporten er samfundsbærende

Alt i alt har det samlede landbrugserhverv så ubetinget været det absolut bærende fundament i opbygningen af det danske velfærdssamfund, såvel i landdistrikterne som i vores bysamfund. For det er eksportindtægterne, der er fundament for et lands udvikling.

Det er vist alle bekendt, at landbrugets situation i dag er den værst tænkelige nogensinde, selvom landmændenes produktionsresultater gennem de sidste mange år har udviklet sig fantastisk flot.

Da jeg i 1950’erne dagligt kørte med min far på dyrlægebesøg, var årsydelsen i en kobesætning ca. 3000 liter mælk/ ko. Søerne fik ca. 10-11 grise pr. so om året. Og staldmiljøet var de fleste steder med høj fugtighed, vandet løb ned af ydermurene, og frysende langhårede smågrise osv.

I dag producerer kobesætninger 10.000-15.000 l mælk pr. ko, og søerne har i gennemsnit 30-40 smågrise pr. so om året. Begge produktioner i et godt staldmiljø, hvor der er kontrol med temperatur og fugtighed til gavn for dyrenes velbefindende.

Mange fædre

Hvorfor er det så gået katastrofalt for de fleste grene i dansk landbrug? Her er mit bud: Landmændene selv: En del landmænd har gennem årtier været dygtige producenter, men dårlige økonomer. Man har investeret, når priserne var gode på produkterne, hvilket medførte øgede ejendomspriser.

Men mange ville helst undgå at betale skat og glemte at disponere noget af indtjeningen til konsolidering. Storheden havde hos nogle 1. prioritet! Og dette har virkelig været imagenedbrydende i det øvrige samfunds øjne.

Landmændenes organisationer: Er i dag samlet i Landbrug & Fødevarer, L&F, som består af landboforeningerne, familielandbruget m.fl. i den ene halvdel, mens den anden halvdel består af brancherne, Arla, Danish Crown, DLG m.fl. med hovedkvarter på Axelborg.

Tidligere var det samlet i Landbrugsrådet som paraplyorganisation.

Der har gennem de sidste 25 år foregået en udvikling, hvor landbrugets organisationer og topfolk er begyndt at glemme, hvorfra de kommer, og hvem der har valgt dem, og dermed hvilke interesser, de burde være forpligtiget til at varetage.

Tænker politisk

Dermed er man begyndt at ”tænke” politisk fremfor at manifestere, at al fremtidig udvikling for danske bønder kun kan og skal bygge på: ”Hvad der er fagligt og juridisk korrekt” i henhold til gældende dansk og EU-lovgivning.

Dette kræves af alle andre i samfundet, selv folketingsmedlemmer, ministre og dommere. At L&F er og bliver mere og mere inkompetent har intet med landmændenes retssikkerhed at gøre. L&F har ingen bemyndigelse til at indgå aftaler med embedsmandssystemet på landmændenes vegne.

Det gælder altså stadig, at borgeres og landmænds retssikkerhed dækkes af gældende dansk og EU-lovgivning - med den tilføjelse, at såvel Folketinget som EU-Kommissionen har fået fagligt og juridisk korrekt oplysning i forbindelse med deres vedtagelse af lovene.

Responsum syltet

Et enkelt eksempel. I 2004 blev et flertal i Landbrugsraadet, efter 10 års ørkesløs diskussion, enige om at indhente et juridisk responsum om tilblivelsen af landbrugets rammevilkår.

Professor Peter Pagh fik opgaven og afleverede responsummet i februar 2005. Det indeholdt en sønderlemmende kritik, såvel fagligt som juridisk, af tilblivelsen af landbrugets rammevilkår.

Med Peter Gæmelke i spidsen forsøgte landbrugets top at skjule responsummet, da man efter møder med miljøminister Connie Hedegaard (K) og Miljøstyrelsen var blevet lovet bedre rammevilkår, hvis man undlod at offentliggøre indholdet.

Enormt oplysningsarbejde

Ny organisation og medier: På grund af L&F’s svigt er der de sidste år etableret organisationer og medier, der over for landbruget og samfundet har påtaget sig en betydelig bedre og korrekt information om den virkelighed, der har ligget til grund for mange af de restriktioner, der mere eller mindre lovligt/ulovligt, administrativt eller gennem Folketinget, håndhæves over for landbruget og virksomhederne.

Det drejer sig om foreningen Bæredygtigt Landbrug og landbrugsmedierne Effektivt Landbrug og Maskinbladet. Endvidere ydes der en enorm oplysningsindsats fra mange indsigtsfulde personer, der har brugt hele deres tilværelse i landbrugets tjeneste. Også mange grupperinger, bl.a. Agerskovgruppen og tidligere politikere, jurister og fagfolk har deltaget i klarlægningen/opklaringen/dokumentationen af den misinformation, der gennem årene er foregået.

Urigtige miljøoplysninger

Miljøministeriet: Med den indsigt, jeg og mange af ovennævnte grupper/personer har, er der dokumentation for, at store dele af Miljøministeriet med de afdelinger, der rummer natur, vandmiljø, vandkvalitet, EU-lovgivning og m.m., på mange områder på det groveste har overtrådt alle gældende spilleregler om loyal, korrekt information til folketing og EU i forbindelse med deres vedtagelse af lovgivning om landbrugets rammevilkår siden 1990. Det er pilråddent.

Den samme mentalitet er foregået og foregår til stadighed på DCE, som jo har et tæt samarbejde med Miljøministeriet og landbrugets rådgivningscenter Seges.

Der findes mange dokumenterede tilfælde, hvor personer i DCE har manipuleret og givet urigtige oplysninger til omverdenen, bl.a. om hvorfra kvælstof og fosfor i danske farvande kommer.

Masser af fake news

Medieverdenen: Det i tiden meget brugte ord ”fake news” har den københavnske stenbrospresse samt de store medier med københavnsk fundament levet op til lang tid før, præsident Trump var opfundet.

Næsten alle disse medier har anvendt ”sandhedsvidner” med meget lidt eller ingen indsigt i deres ”dokumentation” om verdens dårligste landmænd, der har ødelagt hele den danske natur og hele det danske vandmiljø inkl. vores drikkevand.

Der er klaget utallige gange, men bestyrelser og direktioner for disse medier er tavse! Dog er det glædeligt, at dele af den jyske medieverden har været mere objektiv.

Folketinget: På det seneste er de mange danske ”fake news” om landbruget gået op for flere og flere i Folketinget med 20-25 års forsinkelse. For man troede jo, at man kunne stole på vores embedsmænd og forskere, som jo har været ansvarlig for materialet til vedtagelsen af alle landbrugets rammevilkår på et manipuleret og usandt grundlag siden 1990. Dvs. at danske domstole i dag afsiger domme på embedsmænds og forskeres urigtige oplysninger til Folketinget.

Justitsmord mod landbruget

Efter denne gennemgang sidder alle vist tilbage med en fornemmelse af et uhyggeligt justitsmord mod hele landbrugserhvervet. Og i al beskedenhed har den danske landbrugsproduktion en meget stor del af æren og har været den vigtigste bidragsyder til vores fantastiske velfærdssamfund.

Men der ligger et enormt arbejde forude med rettelse af alle de ulovligheder, der er foregået. Og som det altid er tilfældet med mange sammenhængende ulovligheder, så får de implicerede lige pludselig hukommelsessvigt og vil gøre alt for at skjule sig.

Men Folketinget skylder alle danske landmænd en meget stor undskyldning med løftet om at få de danske rammebetingelser tilpasset, så de er fagligt og juridisk korrekte efter gældende dansk og EU-lovgivning.

Jeg er dybt overrasket over, at de fire kandidater til viceformandsposten i L&F slet ikke har fokuseret på hele denne række af rammevilkårsemner, jeg her har ridset op.

(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på BL’s hjemmeside).