Det gælder også om at være på den rigtige side i "klimakampen"

Udgivet 9. november 2018 - kommentarer:
Det gælder også om at være på den rigtige side i "klimakampen"

Politikerne indførte i sin tid restriktive kvælstofnormer, selv om der reelt var behov for en stigning på grund af udbytternes potentiale

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

”Lars Løkke til landbruget: Meld jer mere ind i klimakampen”, lyder det i Altinget.

Det er ganske underholdende med politiske diskussioner blandt politikere om politiske forhold, men når det gælder klima- og miljøforhold, er det ikke nok. Her kommer man ikke uden om at respektere de grundlæggende naturlove. Og når det gælder "klimakampen", har politikerne - ingen nævnt, ingen glemt - i nogen grad kæmpet på den forkerte side: 

Et både rationelt og ansvarligt erhverv

I årene 1990–98 (lige inden kvælstofnormerne) faldt forbruget af kunstgødning med hele 40 kg N pr. ha. Dette fald skyldtes stigende udnyttelsesgrad af husdyrgødning som følge af skærpede – og i øvrigt helt fornuftige - regler for husdyrgødningens håndtering (bedre opbevaring, forårsudbringning og nedfældning). 

Dette fald i forbruget af kunstgødning viste i øvrigt, at landbruget handler både rationelt og ansvarligt i forhold til de dyrkningsmæssige behov. Men faldet viser også, hvor stor betydning den forbedrede håndtering af husdyrgødningen havde. 

Kvælstoftilførsel ville have været et stort plus

Disse positive elementer forhindrede dog ikke politikerne i at indføre kvælstofnormer omkring 1998, hvorved de tvang kvælstofforbruget til fortsat fald, selv om der reelt var behov for en stigning på grund af potentiale for stigende udbytter. 

Det vurderes, at forbruget af kunstgødning ville være steget med ca. 1,5 kg N pr. ha. pr. år efter 1998, hvis ikke kvælstofnormerne havde forhindret det. En sådan kvælstoftilførsel ville have genereret stigende udbytter og højere proteinindhold samt sikret bedre vinterafgrøder. 

Gennem fagligt korrekt kvælstofanvendelse i stedet for de politisk bestemte normer kunne landbruget endvidere have forbedret det danske CO2-regnskab med mindst 6-7 mio. tons CO2 i perioden. 

Hvorfor støtte økologien?

På tilsvarende måde kaster politikerne stadig milliarder af kroner efter en skæv økologisk produktionsform, der afsætter langt større klimaaftryk end god videnbaseret fødevareproduktion.

(Den artikel på www.altinget.dk, som Poul Vejby-Sørensen refererer til, kan du læse HER - det kræver dog Altinget-abonnement at få adgang til hele teksten).