Seminar om pesticider og sundhed

Hormonforstyrrende stoffer er til debat i København den 9. november, hvor man kan blive klogere på brugen af plantebeskyttelsesmidler i moderne landbrug

marksprøjte-foto-hardi.dk

Dansk Planteværn – paraplyorganisationen for danske producenter og importører af planteværnsmidler – arrangerer fredag den 9. november et gratis seminar for alle med interesse for fremtidens planteværnsløsninger.

Her sættes der fokus på videnskaben og reguleringen af pesticider set i forhold til pesticiders potentielle indvirkning på menneskers sundhed.

Dansk Planteværns medlemsfirmaer arbejder med mange forskellige aspekter på planteværnsområdet, herunder problematikken omkring hormonforstyrrende stoffer. På det kommende seminar kan alle interesserede – også medlemmer af Bæredygtigt Landbrug – blive klogere på, om disse stoffer kan være forbundet med risiko eller fare.

Oplæg til bredt samarbejde og debat

Dansk Planteværn vil således gerne dele en række fremtrædende eksperters forskningsresultater med dig og på samme tid invitere til et bredt samarbejde og til debat omkring forskellige perspektiver omkring brugen af plantebeskyttelsesmidler i moderne landbrug.

På seminaret er der fokus på den nyeste viden og lovgivning omkring hormonforstyrrende stoffer, samtidig med at du har mulighed for at udvide dit netværk.

Seminaret finder sted fredag den 9. november 2018 kl. 9.00 til 16.00 hos Corteva Agriscience – Agricultural Division of DowDuPont, Langebrogade 1, 1411 København K.

Præsentationer vil være på engelsk

Forespørgsler vedrørende seminaret kan rettes til Jakob Tilma, kommunikationschef hos Dansk Planteværn, på e-mail: jti@plantevaern.dk eller telefon: 22 22 70 78.

Præsentationer under seminaret vil foregå på engelsk.

Du kan tilmelde dig seminaret vedr. pesticider og sundhed HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top