Simon Kollerup (S), Erling Bonnesen (V), Ida Auken (B) og Carsten Bach (LA) på Christiansborg var talerne på et møde arrangeret af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister, hvor de fire landbrugsordførere præsenterede de politiske visioner, de og deres parti har for dansk landbrugs fremtid.
Under Erling Bonnesens (V) tale på mødet lagde han ikke skjul på, at han ser Radikale Venstres nye miljø- og klimaudspil om at nedlægge en tredjedel af dansk landbrug som et direkte angreb:
”Jeg blev meget rystet, da jeg så Radikale Venstres udspil, hvor man vil udtage voldsomt store landbrugsarealer. Det ligner et frontalangreb på landbruget og den eksportorienterede del af fødevaresektoren,” sagde han.
Ordføreren lagde vægt på, at dansk produktion simpelthen er for god til, at man skulle nedlægge så store landbrugsarealer.
”Produktionen er ganske enkelt i verdensklasse. Danmark har været i gang med grøn omstilling meget længe, og at det understreges af, at danske produkter efterspørges over hele verden. Danske fødevarer produceres med et af de laveste klimaaftryk. Vi har brug for det hele, både den konventionelle del, men også niche-produkterne, såsom økologi og andre specialiteter,” sagde han.
Erling Bonnesen mener desuden, at det er vigtigt og godt, at man har lavet fremtidsekspertkommissionen til at se på erhvervets gæld – og samtidig også konkurrence- og rammevilkår i forhold til vores nabolande.
Radikale Venstres nedlægningsplan
Ida Auken uddybede under sin tale det nye udspil fra Radikale Venstre, som hun mener bør få bredere opbakning fra det danske landbrugserhverv.
”Vores landbrugsvision er at tage en tredjedel af arealerne ud af intensiv drift frem til 2050. Til gengæld skal vi bruge de arealer på at skabe andre typer værdi – også for samfundet. Natur, klima, nedmulding, planter, skov, turisme, jagt, græsning eller dyrkning af bioafgrøder. Så har vi ikke samme belastning”, sagde hun.
Tidligere har der været diskussioner om, hvorvidt det kan finansieres. Men ifølge Ida Auken er prisen på en nedlægning af en tredjedel af landbrugsarealet allerede beregnet.
”Det er noget, som landbrugsstøtten skal gå til. Vi vil flytte en milliard om året over til den her opgave i Danmark. VI har spurgt miljøministeriet, om vi kan leve op til planen. Det koster 32 milliarder. Så vi er meget godt kørende”, sagde Ida Auken.
I spørgerunden modtog Ida Auken et spørgsmål om, hvorvidt der bør være en mærkningsordning på fødevarer i forhold til klimaftryk. Svaret lød, at det i virkeligheden ofte handler om, hvorvidt forbruge-ren kører sin bil ned til supermarkedet eller ej.
”Det kan være, vi skal mærke kunderne, før vi mærker produkterne”, sagde hun.
Ikke lagt op til forhandling
Carsten Bach (LA) lagde under sit oplæg vægt på, at han mener, regeringens tiltag på landbrug- og klimaområdet i er de mest fornuftige.
Han kommenterede derefter på Radikale Venstres udspil, i form af en sammenligning med det produktionspotentiale der er i regeringens udspil.
”Jeg har svært ved at se, at vi kan nå op på den samme volumen med Radikale Venstres udspil. Men heldigvis er der jo ikke lagt op til de store forhandlinger, der må jeg skuffe. Der er ikke så meget, vi kan gøre anderledes. Det er derfor, vi må bruge vores fleksibilitetsmuligheder fra EU. EU ønsker også, at vi skal have en fødevareproduktion i Europa”, sagde han.
Oplægget drejede herefter over mod rammevilkår, hvor Carsten Bach gjorde det klart, at retfærdige rammevilkår og mindre politik er, hvad landbrugserhvervet har brug for.
”Liberal Alliance ønsker, at dansk erhvervsliv, herunder dansk landbrug og fødevarevirksomheder, skal have lige så gode vilkår som vores nabolande – eller bedre vilkår end vores nabolande. Det er det, det her drejer sig om. Frihed til landmanden. Frihed til at drive sin bedrift”, sagde Carsten Bach.
Forlig og stabilitet
Til sidst var det Simon Kollerup (S), der lagde vægt på tre nedslagspunkter; robusthed, bæredygtighed og klima.
”Robusthed er vigtigt, fordi et robust erhverv bedst kan udleve idealerne om at være et liberalt erhverv, der kan stå på egne ben. Det er vigtigt, at der er nogle rammevilkår, man kan regne med. Jeg er mere tilhænger af, at de er rolige og stabile, end at de er med til at lave en spiral mod bunden”, sagde han.
Han sammenlignede herefter regeringens politik med en spritbilist, der er på slingrekurs, og ikke kan holde fast og løse problemerne.
”Det må simpelthen kunne lade sig gøre at etablere en midtervejsposition og stabilisere rammevilkårsdebatten i et forlig, som er et af de mere bindende værktøjer, vi har her på Christiansborg. Et af de vigtigste vilkår er at få ro på rammevilkårene”, sagde han.
Landbrugsordføreren forsøgte desuden at lægge op til, at der fremover skulle være mere konsensus end konflikt.
Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk
