”Forbyd kvælstof? Forbyd naturens eget kredsløb…”

Bæredygtigt Landbrug har besøgt medlem Jørn Rasmussen, som i årtier har kæmpet for at frikende nitratkvælstof fra dets misforståede skurkerolle

joernrasmussen

Jørn Rasmussen er folketingskandidat for Nye Borgerlige samt medlem af Bæredygtigt Landbrug, og så kæmper han for at oplyse og værne om natur og miljø gennem sin indsats i foreningen Fair Spildevand.

Han kommer fra Lolland, men har boet på Masnedø siden 1980. Han er 66 år og har sit eget EDB-firma.

Efter eget udsagn er han i det hele taget meget interesseret i dansk miljøpolitik, hvor der efter hans mening har indsneget sig nogle fatale misforståelser, som gør, at vi har en lovgivning, der er i konflikt med naturlovene.

Han besidder en stor indsigt i, hvordan nitratkvælstof bør og skal håndteres. Stoffet er ifølge Jørn Rasmussen uretmæssigt blevet gjort til syndebuk for ulykker og forurening.

Bæredygtigt Landbrug har mødt ham i øjenhøjde for at lære mere om den indsigt, der ligger bag den årtier lange kamp for at oplyse om muligheder frem for problemer ved nitratkvælstof.

Det bedre alternativ

Jørn Rasmussens interesse for nitratkvælstof begyndte i slutningen af firserne, da han besluttede at finde ud af, hvorfor stoffet i offentligheden var årsag til så mange ulykker. Erfaringerne og indsigten tog for alvor fart, da han mødte en civilingeniør, som havde udtænkt en alternativ plan for, hvordan spildevand kunne udnyttes.

”Giv naturen en chance. Det er titlen på en artikel fra 1990, der var min indgangsvinkel til civilingeniør John Schmidt. Hvis ikke jeg havde mødt ham, havde jeg ikke haft det indblik, som jeg har nu. Han var min mentor i næsten 15 år”, siger Jørn Rasmussen.

John Schmidt var forfatteren bag artiklen. Han havde i en række år lavet forsøg i Dybsø Fjord syd for Næstved. Der, hvor spildevandet fra de forskellige landsbyer blev ledt ud i fjorden, havde han gravet kanaler bag ved nogle tagrørskove, der lå i kanten af fjorden.

Det forurenede vand blev ledt igennem skovene, og næringssaltene fra vandet blev omsat. Tagrørsskoven udviklede sig afhængigt af mængden af næringssalte, og den tilpassede sig helt naturligt.

Når der kom et større regnskyl, kunne han styre tilløbet. Han satte et stemmebræt op, således at regnvandet fordelte sig ud i rørskoven. På den måde, ved brug af meget simple midler, kunne han løse et stort miljøproblem.

Selvom løsningen var umiddelbar, skulle det ikke gå så let.

Vand med næringsstoffer

”Der gik nogle år med en kamp mod kommunen. Så blev udledningen afskåret fra Dybsø Fjord og ledt 20-25 kilometer til det centrale rensningsanlæg”, siger Jørn Rasmussen.

Problemet er den offentlige kloakering. Rensningsprocessen fungerer nemlig ikke efter hensigten. I stedet for at udnytte spildevandets potentiale, vælger man at skabe et nyt problem.

”Jeg kalder det ikke rensningsanlæg – det er slamfabrikker, fordi de skaber store mængder slam. Rensningsprocessen er ikke tilendebragt, når spildevandet forlader rensningsanlægget. Der fjernes kun de stoffer, der er grænseværdier for. Andre miljøfremmede stoffer undslipper, og ikke før restproduktet slam er omsat til ny biomasse, er kredsløbet afsluttet. Derfor er det miljømæssigt meget mere bæredygtigt, at det ledes direkte ud til planterne så decentralt som muligt for at undgå overløb”, siger han og understreger:

”Spildevand er ikke affald. Det er vand med næringsstoffer”.

Den forkerte syndebuk

Kvælstofstriden i Danmark har markante personligheder på begge sider, og en markant kvælstofmodstander er havbiologen Gunni Ærtebjerg.

Landbruget havde i en 20-årig periode en forøgelse i brugen af kvælstof. Det kæder Gunni Ærtebjerg sammen med en fangst af døde hummere, der skete på Gilleleje Havn i 1986. Konklusionen om at dyrkning og kvælstofovergødskning kunne påvirke farvandene i en sådan grad, skulle vise sig at danne grundlaget for marin miljøadministration.

”Det er helt centralt, at det er der, katastrofen skete. Fejlkonklusionen. Det var slet ikke kvælstof eller landbrugets brug af gødning, der var årsag til det”, siger Jørn Rasmussen.

Han peger på, at der i samme periode blev udledt spildevand fra hele Københavnsområdet, som blev ført med strømmen op ad Øresund.

”Der, hvor strømmen bliver svag, bundfældede aflejringer fra centralrensningsanlæggene sig over en 20-årig periode. Det er forklaringen. Det har intet med kvælstof at gøre. Spildevandet blev ikke renset før 1980’erne. Inden da tog man den nemmeste og billigste løsning, og det var at lede spildevandet ud i strømfyldt farvand – så var det jo væk”, siger han.

Jørn Rasmussen har længe krævet dokumentation for, at det skulle være nitratkvælstof, der var årsagen til problemet. Men det har han aldrig fået. Han har heller ikke fået dokumentation for, at nitratkvælstof overhovedet skulle være skadeligt.

Sandhed og oplysning på dagsordenen

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug har kæmpet en juridisk kamp, hvor foreningen argumenterer fagligt og sagligt for, at nitratkvælstof ikke er den skurk, som det ellers anklages for at være. Især Poul Vejby-Sørensen har gjort en enorm indsats i denne sammenhæng.

Jørn Rasmussen roser og anerkender også Poul Vejby-Sørensen for hans arbejde.

Men der er en ubalance i foreningens arbejde, mener han:

”BL bør satse lige så meget på det faglige, som den gør på det juridiske. Bæredygtigt Landbrug skal satse mere på at få afkriminaliseret nitratkvælstof. Der skal ikke spildes tid på at undskylde, at det bliver ledt ud. For det er ikke skadeligt”, siger han og fortsætter:

”Det er strategiske nuancer, jeg ville justere på. Det er afgørende, at nitratkvælstof bliver fuldstændigt frikendt. Så kan vi få hugget den gordiske knude over. Hele det her cirkus med efterafgrøder og at styre efter datoer, når man er afhængig af naturen – det er jo helt til grin”.

Han mener, at det gælder om at få sandheden ud i de store medier. På den måde vil oplysning og viden vende folkestemningen. Med stemmerne følger politikerne og dermed også lovgivningen.

Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top