Bæredygtigt Landbrug: Klimadebat på viden, ikke på følelser

Vejen til et mere klimasmart landbrug indebærer også en mere effektiv produktion, herunder øget udbytte pr. hektar – skriver Flemming Fuglede Jørgensen i Altingets debat om (klima)ændringer i landbruget

fuglede-i-mark

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Klimadebatten skal baseres på faktuel viden, ikke på usikre teorier om, hvad der vil ske om 10.000 til 100.000 år.

Det er faktisk den tidshorisont, nogle forskere har, når de fortæller om konsekvenserne af temperaturstigninger. Det er ikke reel og brugbar viden. Det nærmer sig skræmmekampagner.

Moderne landbrug er både miljø- og klimabevidst

Når det er sagt, skal vi selvfølgelig alle passe på vores klode, og alle – også landbruget – må påtage sig et ansvar. Et ansvar, der bygger på viden og handling. Udgangspunktet er, at vi alle skal have fødevarer af nødvendighed og til nydelse. Derfor er landbruget en uomgængelig faktor også i et moderne samfund.

Moderne landbrug er både klima- og miljøbevidst. Det er vigtigt at inddrage de mange positive sider af landbrugsproduktionen, når klimaindsatsen bedømmes. Her er bæredygtig intensivering et nødvendigt redskab. Arealer med stor bladmasse, kontinuerligt plantedække og dybe rødder er bedst til at optage CO2.

Det positive er, at landbruget ved konsekvent at benytte disse tiltag kan øge kulstofindholdet i landbrugsjorden med 0,4 procent pr. år. Det har Hans-Henrik Jørgensen, repræsentant for jordbrugsøkonomernes fagforening, JA, allerede påpeget her i Altinget. Det er værd at gentage. Det betyder nemlig, at den samlede CO2-binding med en stigning på 0,4 procent kulstof i alle verdens landbrugsjorder vil være lige så stor som de samlede årlige menneskeskabte CO2-udledninger, skriver Jørgensen. Det er bare med at komme i gang verden over – også her er Danmark langt fremme.

Der bør produceres på optimal vis

Det handler om dyrkningssystemer, om at undgå bar jord, om at variere sædskiftet, bruge efterafgrøder, tilbageføre halm, husdyrgødning og kompost og undgå hård jordbearbejdning. Principperne er blevet fremhævet af forskere fra flere europæiske universiteter, fortæller Jørgensen fra jordbrugsforskerne.

Det er også disse forhold, vi arbejder med i bæredygtigt intensiveret jordbrug. Det gælder om at dyrke den landbrugsjord, vi allerede har – så den producerer optimalt og dermed optager så meget CO2 som muligt. På den måde undgår vi også at inddrage mere natur, som man vil gøre med mere ekstensive dyrkningsformer.

Også Miljøtænketanken Concito ved Michael Minter understreger i Altinget, at vejen til et mere klimasmart landbrug er en mere effektiv produktion herunder øget udbytte pr. hektar. Det er jo netop den vej, Bæredygtigt Landbrug arbejder omkring bæredygtig intensivering, så der er slet ingen grund til Minters popsmarte, nedladende bemærkninger om landbruget. Moderne, intensiveret landbrug er jo netop klimavenligt.

Vi er omstillingsparate

Derudover anbefaler Concito udvikling af nye, mere klimaeffektive fødevarer såsom plantefars og dyrket kød, gerne baseret på lokale proteinafgrøder. Her er en stor opgave for forskningen at udvikle de nye dyrkningssikre proteinafgrøder. Dansk landbrug har altid været omstillingsparat – når afsætningsmulighederne er der. Det er ikke klimavenligt at nedlægge den klimamæssigt set mest effektive animalske produktion, når behovet for animalske produkter stadig er stort, og gødning fra dyrene recirkuleres i produktionen. Men den kan selvfølgelig suppleres med planteproteiner i mange former.

At al spild skal minimeres – herunder også madspild – er en forudsætning for at passe på vores klode. Her har Concito ingen grund til specielt at pege fingre ad en enkelt produktionsgren.

Landbruget er en vigtig del af løsningen

Derfor vil jeg gentage: Når det gælder Danmarks klimaregnskab, er dansk landbrug en vigtig del af løsningen. Det er frugten af danske landmænds faglighed og de høje udbytter, de høster, der giver resultater klimamæssigt. At optimere denne klimaindsats vil kræve individuelle løsninger på ejendomsniveau. Det afhænger af jordtypen, hvilke midler der er optimale til CO2-binding, enten det gælder halmnedmuldning, øget andel af vintersæd, vårsæd med græsudlæg eller efterafgrøder. Det handler om at have levende rødder og plantedække på jorden i så stor en del af året som overhovedet muligt.

Det gælder om at sikre, at landbrugsjorden er levende og velgødet – det intensiverede, bæredygtige landbrug gavner således klimaet.

(Indlægget har også været bragt på www.altinget.dk – dén version kan du læse HER).

Scroll to Top