Snak gør det ikke – der skal handling til

En langsigtet løsning handler bl.a. om at fjerne urimelige skatter og afgifter, der ligger inden indtjening, så landbofamilierne kan konsolidere sig på lige fod med landmænd i vores nabolande og andre erhverv i Danmark

tina-mark-og-penge

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Simon Kollerup (S) vil give landbruget en ”klog håndsrækning” og ønsker derfor at nedsætte en ekspertgruppe vedrørende landbrugets krise. Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug står altid til rådighed, men er der brug for sådan en ekspertgruppe?

Fjern urimelige skatter og afgifter

Forslagene ligger der jo – og det haster med at komme i gang. Kollerup skriver, at det er en let løsning at annullere jordskatten. Så er det jo bare at fjerne den. Det vil lette erhvervet og give en vis likviditet. Det samme gælder afgifterne på sprøjtemidler, der aldrig har virket adfærdsregulerende men udelukkende fordyrende. Derfor vil en fjernelse ikke gå ud over miljøet.

En langsigtet løsning handler bl.a. om at fjerne urimelige skatter og afgifter, der ligger inden indtjening, så landbofamilierne kan konsolidere sig på lige fod med landmænd i vores nabolande og andre erhverv i Danmark. Derudover skal EU’s søjle 2-midler føres tilbage til landbrugserhvervet, hvor de hører hjemme – og som det også er praksis i andre EU-lande. Danske landbrugsfamiliers egenkapital er snart væk, vi tåler ikke mere – det haster.

Enighed om landbrugets betydning

Bæredygtigt Landbrug vil selvfølgelig gerne drøfte alt med Simon Kollerup og andre – idet vi er fuldstændig enige med Kollerup i betragtningen om, at landbruget er en kæmpe gevinst for Danmark.

(Indlægget har også været bragt i en del medier).

Scroll to Top