Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Fjorde og kystvande indeholder store fosfordepoter i sedimentet. Det stammer hovedsagelig fra udledning af “lav-N:P-kloakvand”, som dårligt fungerende renseanlæg har tilladt at passere gennem tiderne og ofte stadig gør.
Når vi når hen på sommeren, er havets tilgængelige kvælstof opbrugt, og udledningen fra dyrkede arealer og naturarealer er standset med ophørt afstrømning, især i tørre år, som nu.
Værre ved høje temperaturer
Dermed når N:P ratio ned på et niveau, der fremmer “skidtalgerne” og fører til dårligt vandmiljø. Og når temperaturen er høj som i år, accelereres problemerne.
Når biologer og professorer taler om, at problemet er “næringsstoffer”, er det jo per definition rigtigt.
Det ville være et fremskridt, hvis de ville fortælle, HVILKE næringsstoffer, der skaber problemer under forskellige forhold. Ved “kvælstofbegrænsning”, som findes i de fleste fjorde, er årsagen jo netop IKKE tilførsel af kvælstof, men derimod overforsyning med fosfor.
Tilstræbt mangel på præcision?
Det er dette problem, der bør forfølges, men som er blevet overset i tre årtier. Og med den evige snak om for mange “næringsstoffer”, forbliver diskussionen upræcis.
Mon denne mangel på præcision er tilstræbt?
(Artiklen i Ingeniøren og det dertilhørende kommentarspor kan læses HER).
