”Både politikere og borgere tror på, at økologi er bedre for sundhed, klima og miljø – men tal fra Sverige taler et helt andet sprog”, lød det fra Torben Vagn Rasmussen i teatersalen på Borreby Gods ved Skælskør under Bæredygtigt Landbrugs tredje og sidste sommermøde i 2018.
Sverige er et af de få lande, der har formået både at øge produktionen og sænke miljøpåvirkningen på samme tid.
Derfor har Torben Vagn Rasmussen og Lollandsgruppen rykket ved tingenes tilstand og fået Landbrugsstyrelsen med på en ekskursion til Skåne, som har jord, der er meget lig den danske.
Naboernes succes med målinger
Svenskerne, ligesom tyskerne, baserer deres kontrol med landbruget på baggrund af målinger – ikke modelberegninger, som i Danmark.
Eksempelvis udarbejder hver eneste gård i Sverige en næringsbalance, hvor der blandt andet holdes regnskab for gårdens input og output af kvælstof.
Eftersom svenskerne har markant bedre resultater med bæredygtighed, er det tydeligt, at dansk miljø og landbrug vil have stor gavn af at have samme vilkår, som man har i Skåne.
Videnskab for bæredygtighed
Torben Vagn Rasmussen citerede desuden fire svenske professorer fra SLU, der har udtalt følgende:
”Økologisk produktion anses for at være vejen til bæredygtigt jordbrug, men forskning viser, det ikke er tilfældet. Økologi reducerer høsten kraftigt og kan derfor ikke forsørge en voksende befolkning. Økologisk mad er ikke sundere, og dyrkningsformen er ikke bedre for miljøet”.
Det er et citat, der om noget afstikker fra den politiske standardreplik til danske landmænd, som er, at alle bør lægge om til økologi.
Private røster nytter!
Ifølge Torben Vagn Rasmussen er der to erhverv, der siden år 2000 har været i befolkningens og politikernes søgelys – skolelærere og landmænd. For landmænd er det især rammevilkår og afgifter på produktionsmidler, der giver gæld og mismod.
Hvor folkeskolelærerne har fået vendt stemningen, har såkaldt grønne miljøorganisationer – særligt Danmarks Naturfredningsforening – haft succes med at miskreditere landbruget som den store forureningsskurk.
Men ifølge Torben Vagn Rasmussen virker det også den anden vej:
”Det nytter at komme i gang med at se helheden og tage affære, når der er behov for det”, sagde han.
Han uddybede, at det nytter med målrettet indsats fra private. Det kan være i form af debatter, læserbreve og indlæg på eksempelvis sociale medier – og som tidligere nævnt er Lollandsgruppen et eksempel på dette.
Ros og stærke røster
Også Bæredygtigt Landbrug bruger sin indflydelse og har opnået resultater for landbruget. Det gælder eksempelvis randzoner, landbrugspakken og vandplanssagen.
Udover Torben Vagn Rasmussen talte også formand Flemming Fuglede, æresmedlem Vagn Lundsteen, juristerne Maiken Bak Jensen og Nikolaj Schulz, kommunikationschef Christian Ingemann, direktør Hans Aarestrup, advokat Hans Sønderby og faglig direktør Jørgen Evald Jensen.
Som på de andre sommermøder var der også markvandring.
Æresmedlem Vagn Lundsteen modtog ligesom Erik Ugilt Hansen og Jens Peter Aggesen æresnålen for sin indsats for foreningen.
Bæredygtigt Landbrug takker foreningens medlemmer for det store fremmøde på alle tre sommermøder.
Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst), Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk (foto) & Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk (foto)
