Peter Kiær slog et slag for naturens mangfoldighed

Natur og landbrug var til debat i Mad & Meningers telt på Folkemødet på Bornholm. Peter Kiær, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, fortalte om det konventionelle, vidensbaserede, bæredygtige, intensiverede landbrugs visioner og muligheder. 11 indlæg på 1½ time levnede ikke meget plads til debat – men Peter Kiærs stemme blev hørt…

kiaer-1

Peter Kiær, landmand i sjællandske Haslev og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, deltog i et større arrangement på Bornholm på Folkemødets tredje dag. Her blev visionerne for Danmarks natur, landbrug og fødevarer belyst fra 11 forskellige synsvinkler.

Mens de økologiske vinkler blev forfægtet af tre indlægsholdere fra hhv. Økologisk Råd, Foreningen Praktisk Økologi og Naturmælk, var Peter Kiær ene om at holde det konventionelle, vidensbaserede landbrugs fane højt, og det gjorde han.

Peter Kiærs vision er, at den natur, der allerede findes, først og fremmest skal passes, mens landbrugets jorde skal benyttes til bæredygtig fødevareproduktion.

Intensivt dyrkede arealer, tak!

Peter Kiær kom med en opfordring til det talrige publikum om, at hvis de ville have mere natur, kunne de gå sammen og købe nogle arealer, der så kunne udlægges til natur. Samtidig fortalte han, hvad landmanden gør og kan gøre med småbiotoper såsom vildthjørner i marken, blomsterstriber til bierne, jordlandingsbaner for lærker, tørre pletter for vildtet og meget mere.

”Landmanden gør en stor indsats for disse naturens åndehuller, men de dyrkede arealer skal være bæredygtigt intensivt dyrkede, så de optager mindst muligt plads fra naturen”, understregede landmanden og tilføjede, at både økologisk dyrkede marker og konventionelt dyrkede marker består af monokultur til fødevareproduktion – det er det modsatte af mangfoldighed. Det er således det konventionelle landbrug, der levner mest plads til naturens mangfoldighed.

Så lidt kemi som muligt

Peter Kiær understregede, at landmanden benytter så lidt kemi som muligt men så meget som nødvendigt for at holde planterne sygdomsfrie og sunde, og at landmanden selvfølgelig som alle andre sætter sine spor, men gør det så lidt som muligt. Det er under landmandens jord, danskerne finder deres drikkevand.

Foreningen Praktisk Økologi foreslog, at man gjorde alle Danmarks haver giftfrie, det ville spare naturen for 20 tons kemikalier, og så kom de med en opfordring til at lade mange flere græsplæner blomstre både i haver og i industrikvarterer til glæde for insekterne.

Vi bruger i dag 2.000 årsværk til at holde græsplæner i den private sektor – de timer må kunne bruges mere fornuftigt, lød det. Det blev understreget, at også i byerne skulle naturen kunne udfolde sig, ligesom det blev påpeget, at vi udelukkende har kulturnatur i Danmark. Flere efterlyste en større forståelse for naturen og en større mangfoldighed både i naturen og i debatten om naturen.

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Scroll to Top