Flere målinger og færre modelberegninger

Bæredygtigt Landbrug har længe efterspurgt flere målinger i myndighedernes kontrol af landbruget, fordi modelberegningerne ikke fungerer. Det er en god idé, mener statistikprofessor Helle Rootzén

byg

”Jo flere målinger man har, jo mere tjekker man op på virkeligheden. Således kan vi finde ud af, om den matematiske eller statistiske model, der skal beskrive sammenhængene, stemmer overens med virkeligheden,” siger Helle Rootzén, som er professor ved DTU.

Bæredygtigt Landbrug har længe efterspurgt flere målinger i den kontrol, der føres med landbruget, og det synspunkt finder hun fornuftigt.

Helle Rootzén er professor i statistik og leder af learnT ved Institut for Matematik og Computer Science på DTU. Hun er således ikke uddannet inden for landbruget, men hendes ekspertise består blandt andet i matematisk statistik og analyse.

Sund balance

Bæredygtigt Landbrug har den holdning, at vi burde være modelberegninger foruden – men vi erkender også, at landbruget ikke kan undvære dem fuldstændigt.

Der skal være mange, mange flere målinger, men målingernes data skal også behandles og bearbejdes – og det sker igennem modeller. På den måde kan vi bruge målingerne til at vise tendenser, i stedet for at de kun giver et øjebliksbillede.

Det er fornuftigt at justere modelberegninger efter konkrete målinger i landbruget, forklarer Helle Rootzén og uddyber:

”Teoretiske modeller giver typisk en god idé om sammenhængen, men ikke den nøjagtige sammenhæng. Når man får data fra den virkelige verden, kan man gå ind og justere modellen, så den passer mere eller mindre til virkeligheden. Ellers kan man ikke få alt med.”

Ifølge hende kan der også ske det, at modellen er fuldstændig forkert, så den ikke kan tilpasses virkeligheden – men hvis det ligner noget i retning af det, der foregår i virkeligheden, så tilrettes den ofte på basis af observationer fra virkeligheden.

Kan modeller ramme plet?

Det, som man ifølge Helle Rootzén kan bruge matematiske eller statistiske modeller til, er at sige noget om generelle tendenser.

”Ofte er det sådan, at de modeller, man bruger, ikke har så mange parametre med, at modelleringen bliver detaljeret,” siger hun.

Detaljeringsgraden er noget, folkene bag analysen selv bestemmer. Det har med ressourcer at gøre, det har med formålet at gøre, og det har at gøre med det spørgsmål, der ønskes svar på.

Men selvom en model kan være brugbar på ét tidspunkt, betyder det ikke, den bliver ved med at være det.

”Modellen holder ikke nødvendigvis i al evighed, fordi der kan være ting, der ændrer sig. Nogle sammenhænge ændrer sig af den ene eller den anden årsag. Så man skal hele tiden lave målinger og undersøge, om modellen stadigvæk er fornuftig, hvis man gerne vil bruge den i fremtiden.”

Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top