Danser med ulve i Holstebro

Det kan simpelthen ikke passe, at fåreavlere må vige til fordel for et dyr, der ikke har været i landet i 200 år, skriver Jørn Dorhmann (DF)

bred-dohrmann

Af Jørn Dohrmann, medlem af Europa-Parlamentet (Dansk Folkeparti), Drenderupvej 30, Vamdrup

Så skete det – Poul Andersen, der er fåreavler i Gudum nord for Holstebro, kaster håndklædet i ringen af frygt for ulveangreb.

Frygten er skam da også reel nok, da han bor uden for den midtjyske ulvezone, og derfor kan avleren ikke få tilskud til at sætte et ulvesikkert hegn op. Ulven er ellers set i området, og frygten for et angreb på de ikke-sikrede får vil Poul Andersen ikke gå rundt med. Ulvevennerne har således vundet her – ulven får området for sig selv. Hele Jylland burde imidlertid anerkendes som ulvezone, da ulven på sin vandring fra Tyskland til Danmark nødvendigvis må være kommet gennem en række andre områder.

Intet smukt over ulvens tilbagekomst

Vennerne af ulven har måske deres natursyn fra filmen ”Danser med ulve”, men i den virkelige verden – på Holstebroegnen – er der ikke noget smukt over ulvens tilbagekomst. Vi har alt for mange gange set får, der er flået til blods i rasende angreb.

I min optik kan det simpelthen ikke passe, at fåreavlere må vige til fordel for et dyr, der ikke har været i landet i 200 år. Siden dengang er vi gået fra at have store øde hedeområder og natur til at være et tæt befolket kulturlandskab.

Vi behøver ikke skyde dem

Der er således ikke længere plads til ulv og mennesker i de samme områder. Jeg mener derfor, vi skal fjerne ulvene – vi behøver ikke skyde dem – men simpelthen køre dem til øde steder, hvor de kan være.

Altså, samme overvejelser, som jeg hører, man går med i de andre europæiske lande. Ulven er nemlig også et ”hot” emne i Europa-Parlamentet, hvor jeg har min daglige gang, så det er nok ikke sidste gang, vi har diskussionen om for eller imod ulven. Flytning af problemdyr kan måske være den konstruktive løsning, alle kan acceptere?

(Indlægget har også været bragt i diverse medier. Skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top