Biavl i gamle dage var ikke ramt af varroamider og neonikotinoider. Dengang overlevede 90 % af bierne vinteren.
Skrækhistorierne har været at læse i mange medier, men udviklingen har faktisk ikke været særligt skræmmende. Ifølge Danmarks Biavlerforening har 88,1 % overlevet vintrene i gennemsnit de seneste 30 år.
Neonikotinoider, der i Danmark bliver brugt til bejdsning af rapsfrø, har været nævnt som en mulig årsag til bidød i Danmark, men ifølge Miljøstyrelsen kan det ikke ses af statistikken.
”Der ses ingen synlige ændringer, hverken i mønstret af årlige udsving eller i størrelsen af vinterdødeligheden de enkelte år i årene før og efter godkendelserne af de tre neonikotinoider i Danmark”, skriver Miljøstyrelsen i et notat fra august 2017.
Miljøstyrelsen skriver, at der ses høj dødelighed i årene før. Som det kan ses i den nedenstående grafik, var der meget høj dødelighed i årene 1986, 1996 og 2008. De skriver også, at i perioden før 1984 var dødeligheden på omkring 10 %.
Gennemsnittet har været 11,9 % de seneste 30 år – altså 88,1 % overlever i gennemsnit. I 2017 var der 19,6 %, der døde.
Formand for Danmarks Biavlerforening, Knud Graaskov, bekræfter tallene.
”Det er rigtigt, at når man kigger tilbage over årene, så er 10 % det niveau, det ligger på”, siger han.
Det står i skærende kontrast til USA, hvor vinterdødeligheden gennem en kortere årrække var mellem 30 og 35 %. I de senere år er der dog sket en forbedring, og niveauet er nu mellem 20 og 25 %.
Klimaet er afgørende
Knud Graaskov mener dog ikke, at det nuværende niveau er tilfredsstillende, og peger på, at der de seneste tre år er sket en stigning i vinterdødeligheden. Det mener han er bekymrende, specielt hvis udviklingen fortsætter.
Han medgiver dog, at der er mange andre forhold, der spiller ind. Her er blandt andet klimaet meget afgørende. Han fortæller, at både kolde eller våde vintre giver højere dødelighed. Men også vintre, hvor der er omskifteligt vejr, kan ramme bierne, da de kan tro, at vinteren er forbi. Så flyver de ud for at lede efter føde, og kan blive ramt af efterfølgende frost.
Hos Dansk Planteværn – paraplyorganisation for planteværnsindustrien i Danmark – er man opmærksom på, at insekterne, herunder bierne, har udfordringer i Danmark. Men kommunikationschef Jakob Tilma mener, at man i forhold til brugen af pesticider har taget hånd om mulige udfordringer. Det er blandt andet sket ved at have meget skrappe restriktioner for brugen af midler, der kan være til gene for bierne ved ikke at sprøjte mod skadevoldende insekter i de tidsrum, hvor bierne er på vingerne.
Og så er brugen af neonikotinoider i Danmark begrænset til bejdsning af vinterafgrøder. Det vil sige, at frøene bliver behandlet, før de bliver sået. Der bliver altså sprøjtet med neonikotinoider. Disse forhold betyder, at produkterne ikke kan komme i kontakt med bierne, imens de er aktive.
Trygge ved myndighedernes vurdering: Ikke til skade for bierne
”I Dansk Planteværn er vi trygge ved myndighedernes vurdering af, at den godkendte brug af pesticider ikke er til skade for bierne. Danmark har altså allerede en meget skrap lovgivning, der skal sikre bierne mod uheldige følger af brugen af pesticider på markerne”, siger Jakob Tilma.
Men det er ikke kun midlerne, der skal være styr på, for også landmændene og udstyret skal være i orden.
”Danske landmænd gennemgår en grundig uddannelse i brugen af pesticider, og de danske marksprøjter er gennemtjekkede af myndighederne for at sikre, at der benyttes så lidt planteværnsmiddel som muligt, men så meget som det er nødvendigt for at sikre afgrøderne.”
Flere vilde biarter – men færre af dem?
Selvom der ikke er sket en stor stigning i vinterdødeligheden hos honningbierne, er det ikke ensbetydende med, at de vilde bier ikke bliver udsat for et pres.
Men i Danmark har man reelt ikke tal for, hvordan udviklingen i antallet af vilde bier er. Der er gennem årene ganske simpelt ikke forsket meget i det, så man har meget lille viden om udviklingen, fortæller adjunkt Claus Rasmussen fra Aarhus Universitet. Der er perioder på årtier, hvor man ikke har nogen reel forskning på området i Danmark.
Antallet af biarter i Danmark er stigende ifølge Claus Rasmussen. Flere arter er kommet til sydfra fra blandt andet Tyskland og Holland, mens andre er forsvundet. Det hænger blandt andet sammen med klimaændringerne. Lige nu er man i gang med at lave et rødlisteprojekt, hvor man ser på, hvilke arter der var almindelige tidligere og nu. Men han understreger, at det ikke er det samme, som at antallet af den enkelte bi-art er stigende.
Claus Rasmussen fortæller, at landbruget har ændret sig fra hans bedsteforældres generation.
”Diversiteten var anderledes dengang. I dag er det mere snævert. Dengang sørgede de for alt til sig selv og havde et mere diverst landbrug”, forklarer han.
Dengang havde de mindre marker med flere overgange, og Claus Rasmussen peger på de større marker i dag, som en grund til, at de vilde bier er under pres. Men Claus Rasmussen peger også på, at økologi ikke er løsningen. Det kræver en mere holistisk tilgang til landbruget med selvforsyning som i gamle dage.
Claus Rasmussen erkender dog også, at det ikke er realistisk at vende tilbage til et landbrug, som man havde i tidligere generationer. Der er dog simple ting, der kan give et bedre bi-liv.
”Blomsterstriber er en måde, hvor man kan bryde de monotone arealer op på”, forklarer han.
De vil især være gode for de mere udbredte bi-arter. Der er også sjældne arter, der kan kræve specielle blomsterblandinger. Han peger også på parcelhusejerne, som kan gøre mere for bierne. For en græsplæne er ikke et særligt godt sted for bier og insekter i det hele taget.
Fakta:
Kun ét middel indeholdende neonikotinoider har været tilladt til brug ved udsprøjtning i raps, og anvendelsen har her været forbudt siden 21. april 2016.
Der er fortsat neonikotinoid-midler i brug i Danmark. Disse må benyttes til bejdsning af rapsfrø og til udsprøjtning i væksthusafgrøder i væksthuse (lukkede systemer).
Kilde: Dansk Planteværn
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
Foto: Luc Viatour / https://Lucnix.be / Wikipedia
