Af Vagn Lundsteen, direktør, AgroBalance
Debatten om kvælstof er en debat, der ikke vil dø.
Det er egentlig forståeligt, at debatten raser, for debattanterne taler om hver sin ting. Indrømmet: Det er ikke enkelt. I 2015 steg tab af kvælstof til vandmiljøet. I 2016, første år efter ”landbrugspakken”, faldt tabet. Så kvælstofbidraget fra landbruget svinger, som vejr og vind. Det er også lige meget, for kvælstofbidraget fra landbruget har ingen påvirkning af det danske vandmiljø.
Beviser:
1. Efter det store udslip i Fredericia 3. februar 2016 var der ikke større problemer med iltsvind end normalt. Trods en tilførsel på hele 5 % af det årlige tab, på bare en dag.
2. Der kan ikke genfindes sammenhæng mellem variationer i årlige kvælstoftab og iltsvind.
3. Trods mere end en halvering af landbrugets kvælstoftab de seneste tredive år har det ikke ét eneste sted forbedret vandmiljøet. Det er alle steder reduktion i udledning af spildevand, herunder reduktion af fosfortabet, der har hjulpet vandmiljøet.
4. Iltsvind skyldes bakteriernes omsætning af organisk materiale på havbunden. Iltsvind er et naturligt fænomen, som er sket jævnligt de seneste millioner år, længe før nutidig landbrugsdrift.
Navnet har givet næringsstoffet et skidt rygte
Lad mig starte med at forklare, hvad kvælstof er. Luften, vi indånder, indeholder 78 % kvælstof og 21 % ilt. Resten er gasser i ubetydelige mængder. Kvælstof i luften er vigtig, da den virker som filter mod den hårdeste ultraviolette stråling. Navnet ”kvælstof” kommer af, at kvælstof kvæler ild. Uden kvælstof ville jorden konstant være i flammer på grund af det høje iltindhold. Hvis iltindholdet i atmosfæren lå blot få procent højere end de 21 %, ville skovbrande ikke kunne slukkes.
Så kvælstof er altså ikke farlig og kvælende for mennesker, men er tværtimod ligesom ilt vigtig for liv på jorden. Navnet har utvivlsomt været med til at give det vigtige næringsstof et dårligt rygte.
Men kvælstof er ikke bare kvælstof. Der findes kvælstof på en lang række former, hvoraf nogle er gasser, og andre er på fast form. Når vi taler om kvælstoftab fra landbruget, er det nitrat, der tales om. Nitrat består af et kvælstofmolekyle og tre iltmolekyler (NO3).
Nitrat kan udvaskes fra rodzonen, hvis planterne ikke kan nå at optage den tildelte mængde. Og her starter debatten. Hvad sker der, når den del af nitrat, der ikke nedbrydes af bakterier undervejs til vandmiljøet (i gennemsnit nedbrydes 67 %), når vandmiljøet? Som med planter på land er planter i vand afhængig af nitrat for at vokse. Det vil sige, at hvis der ikke kom nitrat til vandmiljøet, ville vandmiljøet være gold som en ørken.
Dårligt vandmiljø skyldes fortidens synder
Hovedparten af nitrat udvaskes om efteråret og vinteren og kun en lille del om foråret og sommeren. Det er derfor små mængder nitrat, der findes i vandet om sommeren. Når nogle miljøfolk påstår, at det er landbrugets kvælstof, der er skyld i iltsvind om sommeren, er det ikke rigtigt. Iltsvind opstår først, når der ikke er mere nitrat i vandet. Når bakterier har brugt ilten i nitraten, og kvælstoffet forsvinder op i luften, hvor der i forvejen er enorme mængder af den. Er kvælstof da ikke et problem for vandmiljøet? Jo men det kommer ikke fra landbruget. Ifølge professor Stiig Markager ligger 96 % af kvælstoffet i vandmiljøet på bunden. Det dårlige vandmiljø, blandt andet i fjordene, skyldes altså fortidens synder. Samt udledning af mange millioner tons urenset spildevand hvert år.
Sagen er nemlig den, at danske forsyningsselskaber har en godkendelse til at udlede urenset spildevand op til 100.000 gange om året. Det medførte blandt andet en udledning af urenset spildevand til den sydligste del af Isefjorden, på mere end hundrede tusinde tons og mere end fem hundrede millioner (500.000.000) tons urenset spildevand til hele det danske kystnære vandmiljø (fjordene), i 2017.
Miljøfremmede stoffer ledes ud til fisk og andre organismer
Det betaler sig at forurene for kommunerne. Forsyningsselskaberne skal betale afgift for det kvælstof og fosfor, der fjernes på rensningsanlæggene. Hvorimod overløb af urenset spildevand til vores vandmiljø er uden omkostning for de kommunale virksomheder.
Ud over næringsstofferne, som for kvælstofs vedkommende består af ammonium, ammoniak og organisk bundet kvælstof, som alle er iltforbrugende, kommer der en lang række andre miljøfremmede stoffer ud i vores vandmiljø, hver gang der sker et overløb. Medicinrester, hormonlignende stoffer, phtalater, tungmetaller og husholdningskemikalier er nogle af de hundredvis af miljøfremmede stoffer, som ledes ud til vores fisk og andre organismer i vandmiljøet. År efter år.
Ingen belæring fra EU
Hvad siger EU? De har aldrig belært Danmark om at begrænse nitrat. Vandrammedirektivet fortæller os, at vi skal sikre mod forringelser af vandmiljøet og inden 2023 forbedre det væsentligt. Sikre god økologisk tilstand. Derfor er det vigtigt, at politikerne begynder at fokusere på de egentlige trusler mod og i vandmiljøet.
Danmarks Naturfredningsforening har formået at fortælle, at landbruget er skyld i dårligt vandmiljø, med det formål at prøve at begrænse landbrugsproduktionen. Men det er ikke rigtigt. Dårligt vandmiljø er vores alles skyld. Vores vandmiljø er blevet skraldespand for danskerne.
(Indlægget har også været bragt i bl.a. avisen Sjællandske – og skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
